En varmfront sendte onsdag (17. januar) temperaturen op på usædvanlige 12 grader flere steder i Danmark. Cirka seks gange varmere end normalt. 

Onsdagens varmfront havde forinden passeret blandt andet Spanien, hvor der søndag og mandag blev sat flere nye varmerekord for januar måned – eksempelvis i Barcelona, hvor termometeret nåede op på 23,8˚C. Den normale dagtemperatur i Barcelona i januar er 14,8˚. Allervarmest var det mandag i byerne Lliria og Elche i det østlige Spanien; 27,1˚.

Mange kendsgerningerpeger på, at global opvarmning vil fremskynde den kommende istid.

Blot nogle få af en lang række varmerekorder i Sydeuropa i de forgangne måneder. For eksempel slog Spanien sin 23 år gamle varmerekord i juli med en temperatur på 47,3, 0,7 grader fra Europarekorden.

Januars varmerekord i øvrigt en halv grad varmere end sidste år højeste sommertemperatur på blot 26,6°C – den laveste højeste temperatur målt i en dansk sommer siden 1874.

Et vådt år

Målt i solskinstimer var den forgangne sommer en af de solfattigste i Danmark. Året som helhed blandt de 10 vådeste. Efteråret 2017 var det mest regnfulde i 33 år. Og med en – foreløbigt – pjaskvåd vinter står landbruget måske for første gang nogensinde over for ikke at kunne tilså et meget betragteligt landbrugsareal til foråret. En del lavtliggende jorder måtte opgives høstet i efteråret.

Er det vi ser lige nu – stadig mere drivvåde efterårsmåneder og vintre i Danmark (som forudsagt af klimaeksperter) – en tendens, står vi lige foran nyere tids største naturlige naturgenopretningsprojekt med dramatiske konsekvenser for moderne landbrugsdrift i Danmark.

Eksemplerne her er kun toppen af isbjerget. Mest dramatiske er 2017's rekord som det varmeste år siden 1880 uden tilstedeværelse af en el Niño. Ellers det næstvarmeste, med sidste år og dets kraftige el Niño som det hidtil varmeste år på kloden i nyere tid.

2017 har budt på et væld af dramatiske vejrbegivenheder. Den ekstreme hedebølge Lucifer i Sydeuropa, der i starten af august fik 11 lande til at slå alarm. De værste skovbrande i Californien nogensinde. Og den hidtil mest omkostningsfulde orkansæson i Atlanterhavet, Caribien og USA. 

Januars ”hedebølge” i Vesteuropa kommer pudsigt nok ovenpå et efterårs- og vinterforløb samme sted med markant lavere temperaturer end normalt her. Som om Golfstrømmen er holdt op med at fungere. Hvormed vintervejret i Vest- og Sydvesteuropa helt unormalt blev koldere end i Østeuropa.

Således oplevede Storbritannien og Irland iskold vinter med masser af sne både i november og december. ”Snow chaos alert after coldest night”, lød overskriften på The Daily Mirror, da jeg fløj fra Barcelona til Danmark 29. december.

En flytur, der bød på ganske kraftig turbulens under passage af meget snedækkede Alper, hvilket fik flybesætningen til at droppe al servering og beordre sikkerhedsbælterne spændt. Alpernes, og andre bjergområders snemængder, er vokset markant sidenhen.

Hvad isboringerne fortæller

De berømte iskerneboringer på Grønland, som Danmark stod i spidsen for sammen med USA fra midten af 1950’erne og et par årtier, tilvejebragte enestående forskningsresultater. Blandt andet. at istiden ikke kommer gradvist over flere hundrede år, som man troede. Men derimod over en kort årrække på cirka 50 år. Og ikke karakteriseret af støt faldende temperaturer, men støt stigende ustabilitet. Pludselig forøget varme, afløst af pludselig forøget kulde. Og andre ekstreme udsving. A la det vi oplever lige nu..

Som for eksempel USA's såkaldte ”northeaster” tidligere på måneden – der strakte sig rekordlangt helt fra Florida til Newfoundland med alligatorer i Florida, der frøs fast i isen og stivfrosne leguaner, som dryssede fra træerne – der blev efterfulgt af en kraftig varmebølge. Og så endnu en snestorm.

7. januar nåede temperaturen i Sydney op på 47,3 grader, hvilket fik mængder af flyvende hunde til at dø af hedeslag. Ligesom forøget havtemperaturer er ved at slå verdens største koralrev længere mod nord i Australien ihjel.

Forskere m.fl. diskuterer om menneskeskabt global opvarmning er ensbetydende med, at Jordens kommende istid vil indtræde tidligere eller senere. Med en naturlig forhåbning om, at det vil udsætte istiden, så peger mange kendsgerninger imidlertid på, at global opvarmning vil fremskynde den kommende istid.

Eller som klimatolog Ingolf Løffler udtrykte det i klimadebattens tidlige år i sidste århundrede: ”Efter palmerne kommer isen”.