Jeg fløj til Barcelona, ned i regnen, næstsidste dag i rekordvarme maj. Så snart Airbus'en kom ud af det totalt skyfrie danske luftrum, blev jorden dækket af skyer. Blandt andet af typen cumulonimbus, også kaldet armboltskyer.

Mængde af forøget, menneskeskabt energi i atmosfæren er identisk med 140 millioner eksploderende Hiroshima-atombomber.

Sidst jeg så mange af disse imponerende skyer tårne sig op, var under en mellemlanding i tropiske Singapore med lyn, torden, regn og turbulens til højre og venstre, som fik jumbojetten, jeg sad i, til at hoppe og danse.

Cumulonimbusskyer varsler uvejr. I Nordeuropa normalt et juli-fænomen, men med stadig mere energi i atmosfæren, nu også et forårsfænomen.

Under de enorme tordenskyer, der 30. maj hvælvede sig op, udfoldede sig sæsonens første voldsomme skybrud i Tyskland.

Og i de følgende dage ramtes blandt andet også Liège i Belgien, hvor veje blev til floder, der skyllede afsted med smadrede biler. De sædvanlige billeder i disse år.

Uvejrsmotoren

Motoren, der driver disse stadigt voldsommere og hyppigere storme, er kombinationen af mere varme og medfølgende mere vand(damp) i atmosfæren.

Den globale temperaturstigning medfører øget fordampning fra både hav og land. Og når varm, vandmættede luft stiger til vejrs og per naturlov nedkøles med én grad for hver 200 meter, fortættes vandet i luften og bliver til regn. Processen udvikler samtidig store mængder varme, hvorved resten af den fugtmættede sky stiger stadig hurtigere til vejrs. Jo mere vanddamp skyen indeholder, og jo koldere den omkringliggende luft er, jo voldsommere udvikler uvejret sig.

I Al Gores Ted-foredrag fra 2016 forklares den farlige forandring med stadig mere varme og medfølgende vanddamp i atmosfæren. Og Al Gore leverer et illustrativt billede på mængde af forøget, menneskeskabt energi i atmosfæren: Identisk med 140 millioner eksploderende Hiroshima-atombomber.

Et videnskabeligt anerkendt faktum, konstaterer Gore. Ligesom det faktum, at en stor del af denne energi indtil for nyligt er blevet absorberet i oceanerne. Der imidlertid ser ud til at være fyldt op nu. Så alt i alt er det jo ikke så mærkeligt, at det er varmt.

Usædvanlig majhede

1. juni blev der gjort status over den rekordvarme maj. To markante rekorder blev det til. Højeste antal solskinstimer i en måned nogensinde, 363, efter man begyndte at overvåge vejret for 144 år siden. Og højeste gennemsnitstemperatur: 15 grader; 3,6 grader varmere end gennemsnit for maj i perioden 2001-2010. Og 1,2 grader varmere end den hidtil varmeste maj i 1889. Hvormed den ældste danske vejrrekord samtidig er slået.

Den usædvanlige varme og tørke er fortsat her ind i juni. Den 3. var man minimale 0,1 grad fra en helt usædvanlig tidlig tropenat på Anholt, da temperaturen i nattens løb blot nåede ned på 19,9 grader som det laveste. En tropenat i begyndelsen af juni ville have været helt uhørt. Den tidligste tropenat, vi har oplevet i de senere år, var natten til 3. juli 2010 på Fyn.

De (også) høje nattemperaturer skyldes det usædvanligt varme hav, der rekordhurtigt er blevet ekstra varmt, efter et meget sent forår og meget kold marts har holdt havtemperaturen usædvanligt lav til langt ind i foråret.

Men hvis vi syntes, det var varmt herhjemme i maj, så var det endnu varmere i Norge. Her endte den højeste temperatur i maj på 32,7 grader. Gennemsnitstemperaturen lå hele 4,2 grader over normalen. Ved Blindern i Oslo var majs gennemsnitstemperatur 16,1 grad, den højeste, der er målt på en norsk vejrstation i maj. 1,1 grad varmere end det danske rekordgennemsnit for maj.

– Jeg har før aldrig set en måned med et så stort spring i temperaturforskel, lød det fra klimaforsker Jostein Mamen i en kommentar på Twitter.

Og Norges klima- og miljøminister, Ola Elvestuen, udtalte 1. juni til Aftenposten:

– Vi har hedebølger, som kommer stadig oftere. Selvom vi ikke med sikkerhed kan sige at det skyldes menneskeskabt global opvarming, så er der ikke tvivl om, at global oppvarming nu betyder at vi får mere dramatiske vejromslag.

– Skal vi nå målene i Paris-aftalen er det nødvendigt, at også erhvervslivet mobiliserer. Vi må skabe nuludslipsløsninger hurtigere samt påtage os en international lederrolle i klimaarbejdet. Norge har allerede en central position i klimaforhandlingerne internationalt, men vi behøver at gøre mere, og hurtigere.