HK Sjælland har lige fået renoveret deres fagforeningshus i Roskilde. Her så man underbetalte østeuropæere sætte deres helbred på spil på grund af et dårligt arbejdsmiljø. HK bliver i de lokale medier spurgt, hvad de vil gøre ved det? ”Ikke noget. Det er ikke vores ansvar. Vi har en kontrakt med en hovedentreprenør, og så regner vi med, at han har ordnede forhold.” Har HK Sjælland aldrig hørt om kædeansvar?

Den store udfordring er at balancere mellem en konstruktiv og fremadrettet kritik og samtidig skabe en ny og fælles faglig og politisk platform.

Ligeledes så vi sidste år med den underbetalte arbejdskraft på KARA, forbrændingen i Roskilde, at LO Roskilde ikke ville indrømme, at der var store mangler i kontrakterne, og at der ikke var krav om overenskomster for alle underentreprenørerne.

Vi begår alle fejl i det faglige arbejde – når der handles, er der altid risiko for at træde forkert.

Kommunalvalget

Sker det, er der kun et at gøre – analysere og erkende fejlene, rette op på dem og fremover handle med den viden i rygsækken.

HK Sjælland og LO Roskilde mangler denne erkendelse, og det svækker dem, hvis de fremover vil føre en aktiv fagforeningslinje.

I 3F står vi selv over for to store udfordringer, hvor vi skal forsøge at balancere mellem ”Det gjorde vi ikke godt nok” og ”Det vil vi gøre bedre”.

Til november er der kommunalvalg, og den 14. september starter 3F’s kongres.

Det tyder på, at mange gode kræfter vil bruge kommunalvalget til at få stoppet social dumping i det offentlige – hvad enten det drejer sig om underbetalt udenlandsk arbejdskraft ved offentlige byggerier eller besparelser og udliciteringer, som betyder, at løn og arbejdsforhold forringes væsentligt. Det har denne avis haft mange historier om i den senere tid. Men vi må erkende, at arbejderpartierne og fagforeningsfolkene rundt i kommunerne ikke har gjort det godt nok de sidste 4 år – de har stemt for ovennævnte besparelser og udliciteringer, og der er meget at rette op på. 

Det skal de love at gøre bedre, og så kan vi gå ud og bakke dem op.

3F's kongres

På 3F’s kongres vil forbundsledelsen forsøge at undgå en kritik af den siddende regering. Den aktive del af de delegerede vil stille forbundsledelsen til regnskab for den manglende kritik af regeringens politik og kræve, at 3F aktivt går ud med kritikken. Begge dele er rimeligt forudsigeligt og en nødvendig del af processen. Personligt bakker jeg op om den aktive linje.

Men den helt store udfordring er i virkeligheden at finde det fælles fodslag og få hele kongressen til at kræve, at regeringen fører en bedre og aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor man sikrer de svageste i vores samfund.

Med Bjarne Corydons udmelding om, at ”Konkurrencestaten er den moderne velfærdsstat”, er der ikke nogen tvivl om, at regeringen står for en socialliberal politik, som ikke ændrer væsentligt ved de sidste 12 års politik.

Udfordringen

Den helt store udfordring for den aktive fagbevægelse, både i forhold til 3F’s kongres og kommunalvalget, er derfor at balancere mellem en konstruktiv og fremadrettet kritik og så skabe en ny og fælles platform for store dele af fagbevægelsen, så vores kolleger tror på det!

Tror på at det nytter at være med i fagforeningen, tror på at det nytter at stemme til kommunevalget – og til næste folketingsvalg.

Hvis vi udelukkende bruger vores kræfter på at kritisere det, de andre ikke gjorde godt nok, så risikerer vi, at endnu flere kolleger mister troen på, at det nytter.