Min sommer blev en anden, da staten Israel valgte at føre krig i Gaza og nærmest bevidst gå efter civile ofre. Jeg kan ikke holde ud at høre: ”Israel har ret til at forsvare sig selv”. Jeg får kvalme, når man på P1 diskuterer, om vi nu kan tillade os at kalde Israels fremfærd for krigsforbrydelser?

Har min vrede og afmagt over Israels fremfærd noget at gøre i en faglig klumme?

Vi diskuterer, om vi som fagbevægelse skal være mere aktive i den internationale boykot-bevægelse. For mig er der ingen tvivl!

De sidste par uger har en del af os diskuteret, hvad vi kan gøre som aktiv fagbevægelse for at stoppe Israels overgreb. Vi har alle pligt til at lægge pres på den danske regering for at få Danmark og EU til at aktivt at stoppe Israel.

Som faglig kan vi gøre noget.

Vi valgte i 3F’s Palæstina-netværk at tilslutte os demonstrationerne mod krigen. Vi lavede en udtalelse mod krigen, som også sendte en hilsen til vores faglige kammerater i Gaza. Vi diskuterer nu og her, om det vil være muligt med en aktiv boykot af israelske varer – som også kunne indbefatte, at havnearbejdere i Malmø og København nægter at losse israelske varer, at lagerarbejdere nægter at håndtere israelske varer, og at butikkerne nægter at sælge israelske varer.

Boykot virker

Vi diskuterer, om vi som fagbevægelse skal være mere aktive i den internationale boykot-bevægelse. For mig er der ingen tvivl! Nu og her skal vi vise vores afsky for staten Israel og vise vores solidaritet med palæstinenserne. Dernæst skal vi være aktive i boykot-bevægelsen. Det virker nemlig! Vi så det i Sydafrika, hvor bevægelserne førte an og senere kom de europæiske lande.

De internationale protester mod Israels fremfærd ser ikke ud til at ryste israelerne synderligt, men da de store flyselskaber i denne uge nægtede at flyve til Tel Aviv af sikkerhedshensyn, så kom Netanyahu på banen. Hvorfor?

Jo Israel er bange for at blive isoleret og stå alene med en beskidt krig i bagagen – uden turister og uden rygklappere fra hele den vestlige verden. Derfor vil en effektiv boykot også ryste Israel. 

I første omgang som politisk budskab, men på sigt vil det også ramme økonomisk. Som fagligt aktive har vi brug for international solidaritet og som fagligt aktive skal vi styrke den internationale solidaritet. Det bliver et langt og sejt træk og siden kampen mod Sydafrika’s apartheid har dansk fagbevægelse ikke for alvor engageret sig internationalt.

Udlicitering

Der er desværre rigeligt med udfordringer på den faglige front i Danmark. Dagbladet Børsen fortæller, at 75 procent af kommunerne overvejer mere udlicitering. Hvorfor? For at spare penge. Men hvis en privat arbejdsgiver kan udføre arbejdet billigere end kommunen selv og samtidig tjene penge på det, så skal de privatansatte arbejde hurtigere, til en dårligere løn, med et dårligere arbejdsmiljø og med mindre sikkerhed i ansættelsen. 

Rengøringsbranchen har i løbet af sommeren foreslået, at de ansatte i branchen skal have et ID-kort i lighed med byggebranchens. Den køber politikerne ikke. Et ID-kort i rengøringsbranchen kunne afsløre, hvor mange der i virkeligheden arbejder illegalt eller sort. Det ønsker politikerne jo ikke at blive konfronteret med i disse udliciteringstider!

Jeg håber, 3F og FOA er klar til disse udfordringer, og vi andre må være mere aktive i vores lokale kommune. Ellers tager vi endnu et par skridt ned af velfærdstrappen!

Desværre hænger disse tendenser alt for godt sammen med SR-regeringens blå finanspolitik, og den aktive fagbevægelse har derfor en kæmpeudfordring i at præge finansloven for 2015. Skal det lykkes, skal vi nok prøve at sætte dagsorden i august og september – inden Folketinget åbner!