Et flertal i Folketinget mener, at man kan korte politiets uddannelse ned fra tre år til to år.

Hvorfor skal politiets uddannelse nu være et tema på en blog i Arbejderen? Det er der tre gode grunde til:

1. Politiet er en gruppe lønmodtagere, som fremover får nye dårligere uddannede kolleger. Det skal vi som fagligt aktive altid bekæmpe.

2. Når politiet skal bruges til at regulere samfundet, skal de selvfølgelig være godt uddannet - og skulle vi møde dem i en blokade i en faglig kamp, er det også rart, at de er godt uddannet.

3. Signalet om, at samfundet kan ”nøjes” med en kortere uddannelse af politiet, falder desværre alt for godt i tråd med, hvad alle øvrige faggrupper bliver udsat for. Folketingets afvikling af vores velfærdssamfund kræver, at de enkelte faggrupper er under pres og ikke i fællesskab kan kæmpe for bedre forhold.

Vi ser det med autorisationsloven, som skal gøre det muligt for udenlandske håndværkere med en tvivlsom uddannelse at udføre professionelt arbejde - arbejde som kræver autorisation. Den udvikling gavner hverken elektrikerne eller blikkenslagerne.

Hele det offentlige område er under voldsomt pres.

Hele det offentlige område er under voldsomt pres og som nævnt i den faglige kommentar den 23.11.: ”.. ubeset skal sige ja til initiativer, som risikerer at afprofessionalisere os - eller som tvinger os til at arbejde mere, hårdere og længere for de samme eller færre ressourcer.”

Seneste eksempel på dette har vi set i Region Sydjylland, hvor et udenlandsk ambulanceselskab prøver at leve op til et minimum af forsvarlighed med mangelfulde vagtplaner og tyske reddere, som skal lære dansk i en fart.

Vi ser det med erhvervsuddannelserne, hvor man ikke kræver, at virksomhederne skal tage lærlinge - næ, de nye håndværkere kan nøjes med delpraktikker og skolepraktikker. Andelsboligforeninger og fagforeninger stiller kravet og forsøger at uddanne professionelle håndværkere, men Folketinget er ligeglade.

På en række fagområder har Danmark for år tilbage haft førertrøjen på, og det har skabt grobund for vores velfærdssamfund. Det være sig en velfungerende offentlig sektor, som er en forudsætning for gode uddannelser, og for at vi kan tage os af de svageste. Ligeledes har det private arbejdsmarked været med helt fremme i forhold til professionelt håndværk, innovation og initiativer inden for områder som miljø og medicinalindustri.

De sidste 15 år har budt på besparelser på alle områder, undtagen efterretningstjenesten, og det betyder, at vi sakker agterud. Det betyder dårligere og færre uddannelsespladser, og så fortsætter den dårlige spiral.

Bedre løn og arbejdsvilkår og bedre uddannelser er et fælles krav som alle, offentligt som privatansatte, må og skal kæmpe for - i samarbejde med alle skole og elevorganisationer.