Klimaændringer rammer især de fattige befolkninger i udviklingslandene. Det har en ødelæggende virkning på deres livsvilkår og tvinger dem ofte ud på flugt fra deres hjemegn.

Det er cyklonens eftervirkninger, som slår folk ihjel, ikke selve cyklonen. 

De enorme midler, som bruges på at begrænse flygtninges adgang til de højt industrialiserede lande, kunne i stedet være brugt på at forebygge, at mennesker flygter.

Især investeringer i bæredygtig fødevareproduktion i et lokalt landbrug er en løsning, som kan skabe arbejdspladser og fødevaresikkerhed. Desuden er der brug for omfattende statslige beredskabs- og evakueringsprogrammer, som kan sættes ind, når katastrofer som tropiske storme kommer og dermed sikre befolkningen.

Men det kræver også regeringer, som arbejder for de fattige og ikke er optaget af at fylde deres egne lommer og skjule deres tyverier i skattely. Det kræver en orientering i retning af socialisme, og det er jo et fyord i mange lande og blokerer for, at man kan få støtte fra de rige vestlige landes regeringer.

Cyklonen IDAI ramte som en hammer det sydlige Afrika den 14. og 15. marts, og billederne fra Mozambique har været chokerende.

Hvor vandet ved tidlige oversvømmelser gik til skuldrene, er alt nu dækket af vand, fortæller en overlevende, som reddede sig op i et træ. ”For fattigt til et godt varselssystem”, berettes det om Mozambique, som ikke har et varselssystem med satellit eller automatiske vandstandsmålinger.

Et mishandlet land som har lidt under kolonialisme, apartheid og siden svigt fra det regerende Frelimo-parti, som i 1989 forlod sin socialistiske kurs og accepterede Verdensbankens kvælertag på landet.

Men den store forskel gør den udbredte fattigdom og ikke kun manglen på effektive varselssystemer. De fattiges områder har ofte dårlig sikring mod oversvømmelse, ustabile huse, mangel på kloakering og rent drikkevand samt et elendigt sundhedssystem til at bekæmpe sygdomme som epidemier.

Orkanerne Katrina og Sandy i USA viste den store forskel mellem dødeligheden i fattige og velhavende områder og viste betydningen af ulighed og fattigdom.

Måske har man overlevet, men nu er de alvorlige problemer mangel på rent drikkevand, sult og epidemier. Det er cyklonens eftervirkninger, som slår folk ihjel, ikke selve cyklonen.

Når først landbrugsproduktionen ødelægges gennem enten oversvømmelse eller tørke, så tvinges folk på flugt og bliver ”klimaflygtninge”. World Food Programme (WFP) sætter behovet for krisehjælp i det sydlige Afrika på niveau med Yemen, Syrien og Sydsudan.

Hvor kunne man dog ønske at stormagternes enorme militære systemer blev brugt på at redde liv frem for at planlægge ødelæggelse! Katastroferne holdes dog stort set skjult for vores øjne gennem fordummende medier og de efterhånden hermetisk lukkede grænser til Europa. Ikke engang et par kvoteflygtninge vil man modtage i et af verdens rigeste lande!

Klimaforskere er bredt enige om, at vi ser en ny udvikling. Paulo Ceppi fra Imperial College i London udtalte til Guardian: ”Der er en direkte forbindelse mellem den globale opvarmning og cyklonernes intensitet. Vi må gøre alt for at begrænse intensiteten af fremtidige tropiske storme. For at nå dette må vi straks begynde at reducere de globale CO2 udledninger”

Den globale opvarmning ser altså ud til at gøre klimaet mere ustabilt, og peger samtidig på behovet for stærke regeringer som prioriterer landets befolkning frem for at åbne deres økonomier for udplyndring og korruption.