Overskriften er fra DR’s hjemmeside, mandag den 20. april i sektionen ’Penge’. Det drejer sig om amerikanske olieselskaber, om prisen på amerikansk råolie. Og selvfølgelig drejer det sig også om coronakrisen, der er årsag til prisfaldet. 

Vi bør have travlt med at gøre os uafhængige af olien; den udgør et smertefuldt kapitel i vores historie, som vi snart kan forlade.

På grund af coronakrisen rejser vi mindre, vi transporterer færre mennesker og færre varer, og efterspørgslen på olie falder, eftersom vi stadig overvejende bruger fossilt brændstof i transportsektoren.

Med faldende efterspørgsel på olie falder også prisen på olie. Faldende oliepriser i USA påvirker priserne på oliebaseret brændstof i Danmark. 

I TV Avisen tirsdag aften den 21. april blev DR’s erhvervskorrespondent Jakob Ussing spurgt, om dette er gode nyheder for Danmark. ”Ikke rigtigt”, svarede han, ”for det sker på en meget dyster baggrund”. Coronakrisen. 

Indslaget i TV Avisen oplyste, at oliepriserne har nået et niveau, hvor det begynder at koste olieselskaberne penge at udvinde olien. Det er dét, der er smertepunktet.

Ironisk nok medvirker netop coronakrisen til visse miljøforbedringer. Når vi for eksempel reducerer transport som følge af coronakrisen, forbrænder vi mindre olie og sender dermed mindre forurening ud i luften. Målinger af luftforureningen i danske storbyer i nedlukningsperioden har fastslået dette.

I 2019 nåede vi smertepunktet den 29. juli

Earth Overshoot Day er den dag i året, hvor det er beregnet, at Jordens befolkning har forbrugt den mængde ressourcer, som planeten kan gendanne i det år. 

I 2019 nåede vi som beboere på planeten Jorden dette skæbnesvangre smertepunkt den 29. juli. Efter denne dato påførte for eksempel vores forbrug af olie Jorden uoprettelig skade.

I 2012 nåede vi et smertepunkt

Den sidste kæmpeskildpadde af arten Geochelone Abingdoni døde i 2012. Skildpadder opstod på Jorden for over 200 millioner år siden. 

Denne kæmpeskildpadde er bare én ud af mange dyrearter, som er uddøde inden for de seneste år, men den er specielt værd at huske, fordi den er et eksempel på, hvor længe visse livsformer kan overleve, når deres livsgrundlag ikke ødelægges.

Tab af biodiversitet, som for eksempel udslettelse af dyrearter, er en af de planetariske grænser, som er overskredet. 

I 2009 identificerede en gruppe af 28 internationalt anerkendte videnskabsfolk ni processer, der regulerer jordsystemets stabilitet og modstandsdygtighed. 

Videnskabsfolkene foreslog kvantitative planetariske grænser, indenfor hvilke menneskeheden kan fortsætte med at udvikle sig og trives i de kommende generationer. At overskride disse grænser øger risikoen for at skabe pludselige eller irreversible miljøændringer i stor skala. Vi har overskredet tre af de ni planetariske grænser.

I 1950 nåede vi et smertepunkt

Den Holocæne periode er en geologisk tidsperiode, der strakte sig 11.700 år tilbage, det vil sige til den sidste istids afslutning og frem til midten af 1900-tallet. 

Perioden var geologisk og klimamæssigt ret stabil. I 1950 afløstes denne periode af den Anthropocæne periode, hvor menneskelig aktivitet begyndte at have en afgørende indflydelse på klodens klima og økosystemer, blandt andet som global opvarmning og klimaforandringer. 

Den Store Acceleration, en dramatisk stigning i menneskelig aktivitet, der påvirker planeten, især gennem udnyttelsen af fossile brændstoffer, markerede starten på denne periode.

Menneskers brug af olie er en blandet fornøjelse, kendetegnet blandt andet ved store teknologiske fremskridt og ødelæggelse af helt ufattelige dimensioner. Vi bør have travlt med at gøre os uafhængige af olien; den udgør et smertefuldt kapitel i vores historie, som vi snart kan forlade.