Der er gang i opgøret med racisme i Danmark, inspireret af Black Lives Matter-bevægelsen mod politivold og systemisk racisme samt sidst af mordet på Bornholm.

Sorte vil ikke nøjes med at blive accepteret, men have deres specifikke historie og kultur respekteret. 

Racismen udnytter en differentiering af menneskers hudfarve, der skyldes et par årtusinders forskellige udsathed for solens ultraviolette stråler, til at nedgradere farvedes sociale og kulturelle værdi.

Racisme består i de holdninger og adfærdsmønstre, der bygger på raceforestillinger, og er i strid med universelle menneskerettigheder.

Typisk anser racister sorte for at være mindre intelligente end hvide. Nogle asiater mener vistnok, de tilhører en overlegen race. Alt dette bruges til dominans, magt og økonomisk undertrykkelse.

USA

De sorte i USA er helt overvejende efterkommere af slavegjorte fra Afrika. Ophævelsen af slaveriet i 1865 blev ikke ledsaget af adgang til ressourcer, og de sorte blev reservearmé og billig arbejdskraft i den fremstormende amerikanske kapitalisme.

I sydstaterne indførtes ligefrem forfatningsstridige love, der adskilte sorte fra det hvide samfund. Det blev der først sat en stopper for – i princippet – ved Kennedy/Johnsons borgerrettighedslov af 1964.

Siden har mange farvede arbejdet sig op i middelklassen, men fattigdom er fortsat langt mere udbredt blandt sorte end hvide, ligesom byernes boligområder er raceopdelte.

Det er ikke tilfældigt, at politivolden rammer sorte uforholdsmæssigt, for metoderne er udviklet med henblik på de fattige ghettoer. Det har skabt grobund for en fælles identitet i de racegjorte, og ’de sorte’ i USA, der udgør 12 procent af befolkningen, rejser sig efter århundreders nedværdigelser med stor styrke.

Danmark

Men så Danmark da. Vores slavehistorie har været holdt under låg i mange år. De færreste danskere angiver direkte racistiske holdninger, men til gengæld viser en undersøgelse citeret i Berlingske, at et stort antal af minoritetsbefolkningen føler sig diskrimineret. Anmeldte hadforbrydelser stiger, mens domfældelse halter.

Den danske sorte befolkning har forskellig herkomst. Flygtninge fra Somalia udgør en større gruppe, men de fleste kom hertil som individuelle tilflyttere fra USA, Caribien eller Afrika. Deres efterkommere er født her, ofte med én hvid forælder, og må ofte konfronteres med at blive betragtet som anderledes på grund af deres udseende.

Fattigdomsflygtninge fra Afrika er en ny bølge. De indrulleres i højrefløjens modvilje mod fremmede og ’muslimer’. Og det yderste højre er, som vi ved, god til at flytte holdninger.

Global kamp

Med mere blandede befolkninger i vesten er kampen mod racisme blevet global. Sorte vil ikke nøjes med at blive accepteret, men have deres specifikke historie og kultur respekteret.

På det punkt er den danske befolknings uvidenhed rystende. De fleste kan ikke nævne mere end – slag på tasken – to afrikanske lande, men til gengæld udtrykker de sig med stor sikkerhed om Afrikas underudvikling.

Kolonihistorien forbigås i tavshed eller affejes med et "kom videre" eller "I har fået støtte nok, og hvad har det hjulpet?"

Historien genfortolkes

Ifølge loven fra 2018 om almene boliger er et område en ghetto, hvis mere end 50 procent af beboerne har ikke-vestlig baggrund plus et par andre betingelser. En klar stigmatisering bygget på nedvurdering af herkomst, uanset hvad formålet angives som.

Det gør ikke situationen for minoriteter i Danmark bedre og viser det absurde i at anklage racegjorte for at pukke på deres identitet. Undskyld, den bliver dem påtvunget (ikke kun sorte).

Borgerlige kommentatorer afviser, at dansk racisme er et problem, og mener, at "historien er, hvad den er". Nej, den genfortolkes gennem levet liv.