Selv om valget er overstået, ligger en af de største udfordringer stadig på bordet.

Tusinder af lønmodtagere kan ikke holde til den stigende pensionsalder. 

Jeg vil ønske, at det nye Folketing hurtigst muligt sætter efteruddannelse på dagsordenen. Det er vigtigt for den enkelte, der kan undgå ensidig nedslidning, blive mere frigjort fra den enkelte arbejdsgiver og blive klar til nye jobs.

Tusinder af lønmodtagere kan ikke holde til den stigende pensionsalder. Det gælder især hårdt fysisk arbejde, men også for jobs, hvor stress ødelægger psyken. Samtidig står vi overfor en voksende modsætning mellem den arbejdskraft, som er til rådighed, og efterspørgsel på kvalifikationer.

Konkrete forslag

SF foreslår derfor en række ordninger, der kan forebygge nedslidning, fjerne barriererne for efteruddannelse og bidrage til, at flere mennesker kan have et godt arbejdsliv frem til pensionsalderen. Samtidig skal vi skabe et bedre match mellem arbejdskraft og virksomhedernes og det offentliges efterspørgsel af kompetencer.

Bedre økonomisk støtte til efteruddannelse: Dårlig økonomi spænder i dag ben for efteruddannelse. Satsen for Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) er på kun 60 procent af højeste dagpengesats på videregående niveau. SF foreslår at SVU-satsen for videregående niveau hæves til 80 procent af højeste dagpengesats

Bedre brug af jobrotation og sidemandsoplæring: Jobrotation er et smart værktøj, hvor arbejdsgivere sender medarbejdere i efteruddannelse og samtidig giver ledige mulighed for erhvervserfaring. Desværre er brugen af ordningen faldet de senere år. SF foreslår:

• Kravet til forudgående ledighed for vikaren sænkes fra seks måneder til tre måneder.

• Varigheden for ansættelse som jobrotationsvikar udvides fra seks måneder til tolv måneder.

• Bedre mulighed for sidemandsoplæring mellem den ansatte og vikaren.

• Jobrotationsydelsen sættes op, så virksomhederne kan sikre sig yderligere arbejdskraft i perioden.

• Refusionssatsen for kommunerne sættes fra 60 procent til 100 procent.

• Der indføres mulighed for at deltage i en voksenerhvervsuddannelse uden praktik.

Udvidelse af sporskifteordningen: Formålet med ordningen er, at ansatte bliver på arbejdsmarkedet og får en ny jobfunktion i eller uden for virksomheden, hvis de på grund af risiko for nedslidning har svært ved at klare jobbet. SF foreslår, at ordningen gøres permanent og udvides.

• Sporskifteforløb skal udvides fra 40 til 80 dage.

• Ordningen skal kunne benyttes af virksomheder, hvis de ansætter en medarbejder, som er nedslidningstruet, og det er en forudsætning for den nye ansættelse, at medarbejderen omskoles.

• Trepartsforhandlinger kan forpligte offentlige og private arbejdsgivere til hvert år at slå et antal stillinger op, som er rettet mod sporskifteordningen.

Fokus på uddannelse og opkvalificering: Uddannelse skal være en grundsten i den aktive beskæftigelsesindsats, især for de grupper som i forvejen har mindst. SF foreslår:

• Krav til jobcentrene om, at de inden tilbud om virksomhedspraktik aktivt afsøger, om uddannelse og opkvalificering er bedre for den ledige.

• Ledige med behov for stærkere færdigheder inden for it og engelsk skal have adgang til kurserne FVU engelsk og digital på lige fod med ansatte.

Kommission til analyse af uddannelsesplanlægning og økonomi: Langt størstedelen af de offentlige midler til uddannelse bruges på unge under 30. SF foreslår:

• En Kommission for Livslang Læring skal kortlægge økonomien og komme med anbefalinger til, hvordan flere efteruddanner sig.

• Trepartsforhandlinger skal arbejde med at analysere praksis og udfordringer med henblik på efteruddannelse på arbejdspladserne som en fast praksis.

Koster 350 millioner

SF foreslår 350 millioner kroner årligt til at finansiere tiltagene.

Jobrotationsordningen indebærer udgifter til knap 250 millioner kroner årligt.

Der er endvidere afsat 50 millioner kroner årligt til udvidelsen af sporskifteordningen, mens den øgede SVU-sats skønnes at medføre udgifter på knap 50 millioner kroner, herunder øget søgning til SVU-berettiget efteruddannelse.