08 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Et retfærdigt dagpengesystem

Blogs

Karsten Hønge
Medlem af Folketinget for SF
Født i 1958. Politisk ordfører, beskæftigelsesordfører, retsordfører m.m. Uddannet tømrer. Gennem 11 år formand for Træ-Industri-Byg Odense/Fyn.
Blogindlæg af Karsten Hønge
man. 04. jan - 2021
tir. 27. okt - 2020
tir. 11. aug - 2020
tir. 12. maj - 2020

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 21. oktober, 2015, 06:36:38

Et retfærdigt dagpengesystem

SF går til dagpengeforhandlingerne med ambition om at blive part i en kommende aftale om et mere retfærdigt, trygt og robust system for dagpenge.

Dagpengekommission har været et særligt politikerord for at udskyde nødvendige handlinger. Nu kan vi endelig komme videre, og mange tusinde mennesker venter på handling.

Socialdemokraterne mener nu, at der skal bruges flere penge på dagpengene. Egentlig ikke en særlig avanceret tanke, men godt at de har erkendt det. Bedre sent end aldrig.

Det er på tide, at samfundet betaler mere for et retfærdigt sikkerhedsnet. 

SF går til forhandlingerne med ambition om at blive part i en kommende aftale, men det er svært at forudsige forløbet. Vi er socialistiske mandater, der arbejder for et mere retfærdigt, trygt og robust system for dagpenge.

Betydeligt færre skal falde ud af a-kasserne. Op til 2010, hvor den nuværende lov blev vedtaget, faldt knap 2000 ud om året, og regeringen forventede, at der fremover maksimalt ville falde 4000 ud om året. De regnede helt ved siden af, og siden har 60.000 mærket de kolde tæer bagi, når de blev sparket ud.

Lad os lære af den fadæse. Den nye reform kunne have et indbygget system til overvågning af udviklingen, og en aftale om at gribe ind, hvis udviklingen går helt anderledes end beregnet.

Dagpengekommissionen og A-kassernes Samvirke er allerede nu uenige om konsekvenserne af de foreslåede ændringer, så der er ingen grund til at blive fanget i et urealistisk skønmaleri en gang til.

Der kommer sandsynligvis et nyt system for løbende genoptjening af dagpenge. Det sker ikke kun for at hjælpe lønarbejderne. Når kortvarige jobs bliver mere attraktive, er det en hjælp til arbejdsgiverne, når de rekrutterer arbejdskraft.

750.000 skiftede job i 2014, og 300.000 mistede deres arbejde. Lønarbejderne har interesse i, at genoptjeningen bliver nemmere, men det er også en gave til firmaerne. Fleksibilitet giver en dynamisk økonomi.

Alle lovpriser den danske model, men modellen kan altså ikke overleve på ord alene. Der er brug for en grundlæggende debat, om hvad vi vil med fremtidens arbejdsmarked.

Otte ud af ti er medlemmer af en a-kasse i dag, men hvis nedslidningen af dagpengesystemet fortsætter, vil flere vælge denne forsikringsordning fra. Op mod 200.000 har allerede en privat lønforsikring. Den vej skal vi ikke gå længere ned ad.

Dagpengene giver en dårlig dækning ved arbejdsløshed, hvor den almindelige LO-arbejder kun opnår cirka 50 procent af sin tidligere indkomst. Med den nuværende regulering vil dagpengene blive yderligere udhulet i årene fremover, og i 2023 vil der mangle en hel måneds understøttelse, set i forhold til den forventede lønudvikling. Det er skidt for både den arbejdsløse og for samfundet.

Milliarder er stjålet fra de arbejdsløse siden 2010. Det er på tide, at samfundet betaler mere for et retfærdigt sikkerhedsnet. SF vil finde de nødvendige penge.

Nyeste blogindlæg