Alle chauffører fortjener ordentlige løn- og arbejdsvilkår, også taxachauffører. Desværre oplever mange ansatte i flextrafikken at blive tvunget til at have umenneskeligt lange vagter for at tjene en løn, de kan leve af.

Samfundet skal ikke med skattekroner undergrave ordnede forhold på arbejdsmarkedet. 

Det fører til løndumping, er til skade for trafiksikkerheden og er konkurrenceforvridende for de vognmænd, der betaler chaufførerne en ordentlig hyre og i øvrigt følger vilkårene på arbejdsmarkedet.

En undersøgelse fra Det Nordiske Transportarbejderforbund viser, at danske taxachauffører ligger i top, når det kommer til arbejdstimer. Gennemsnittet er 56 timer om ugen, så det er ikke underligt, at ni ud af ti chauffører har oplevet at føle sig trætte, mens de kører. Det er chokerende, at næsten halvdelen har været involveret i en ulykke som følge af træthed.

Misbrug af god ide

Flextrafik, som køres i taxaer, er offentligt betalt kollektiv trafik på tidspunkter og i områder, der ikke er dækket af almindelig bustrafik. Det er en super ide, og helt nødvendig for mennesker, som bor uden for de store byer.

Det er godt tænkt, men ikke helt gennemtænkt, for der er stor forskel på hvordan kommunerne og regionerne griber arbejdet an. Nogle steder er der ordnede forhold, andre steder bruges skattekroner til løndumping. Der er eksempler på udbudspriser ned til 215 kroner i timen, selvom COWI vurderer, at timeprisen skal være over 300 kroner for at dække udgifterne til bil, administration og en overenskomstmæssig løn.

Kontrolorgan

Den nye taxilov kræver, at niveauet i de kollektive overenskomster følges, når der udstedes tilladelser fra Trafik-, Bygge-, og Boligstyrelsen. Virkeligheden ude på førersæderne i taxaerne er bare ofte en anden.

Derfor er brug for et organ med repræsentation fra parterne på arbejdsmarkedet – en form for overenskomstnævn til at kontrollere forholdene. Nogle steder eksisterer der allerede sådan et slags kontrolorgan, men det skal etableres alle steder.

SF foreslår, at vognmændene dokumenterer, at de har vilkår efter taxilovens paragraf 10, og at det godkendes af de nye ”overenskomstnævn”. Kontrolpanelerne skal føre jævnlige stikprøvekontroller, ligesom de skal kunne modtage og reagere på oplysninger om vognmænd, som ikke overholder reglerne. Løn og arbejdsvilkår skal ikke være et konkurrenceparameter, og ingen af os ønsker at møde en træt chauffør i trafikken.

Alle skal følge bestemmelserne i EU’s arbejdstidsdirektiv. Det betyder, at en chauffør maksimalt må køre 60 timer om ugen, men kun 48 timer i gennemsnit over en 17 ugers periode. Dertil må ingen vagt være over 13 timer.

Der er behov for løbende kontrol, så lidt for kreative vognmænd ikke kan male et skønmaleri af arbejdsforholdene og springe over, hvor gærdet er lavest. Såfremt reglerne overtrædes, skal vognmændene i første omgang sanktioneres med bødestraf, men ved gentagne forseelser have frataget deres tilladelse til at køre flextrafik.

Samfundet skal ikke med skattekroner undergrave ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Det er ganske enkelt for dumt.