Dagpengene sakker længere og længere bagud i forhold til lønningerne. Vi leger med ilden, for på et tidspunkt vælger folk den kollektive a-kasseforsikring fra, med efterfølgende dramatiske konsekvenser for hele arbejdsmarkedet.

Tryghed skal gå gennem bedre dagpenge i stedet for flere private lønforsikringer.

Regeringen bør stå i spidsen for en ”genopretningsplan” for dagpenge og tryghed, for vi skal ikke acceptere en individualisering og privatisering af samfundsopgaver.

Berlingske havde en leder med overskriften: ”Sænk dagpengeperioden nu, hvor beskæftigelsen er høj”. Jeg mener tværtimod, at tiden netop giver mulighed for at løfte dagpengene, for lige nu er mere tryghed billig.

Stop udsultningen

Hvis der ikke er et rimeligt bytteforhold mellem kontingent og forsikringsgrad, kan det ikke betale sig at være medlem, og vi risikerer, at hele systemet braser sammen.

Det er ligesom den nærige bonde, der mente, at hesten spiste for meget. Han begyndte at spare på foderet, og det gik nogenlunde en tid.

Bonden blev opmuntret af de sparede penge og besluttede helt at stoppe med at fodre den efterhånden ret magre hest. Til sidst døde kræet af sult.

På samme måde er det med a-kassesystemet. Udsultningen må stoppe nu!

Privatiser, privatiser, privatiser, råber højrefløjen. ASE der er en forretning og a-kasse, svarer på råbet ved at tilbyde nye forsikringer til de bedst stillede.

Igen-igen er ASE et egoistisk samlingssted, for deres forsikring er målrettet de cirka 250.000 mennesker med de bedste lønninger og de mest trygge arbejdsliv.

ASE’s forsikringer, som ikke forudsætter medlemskab af en a-kasse, er torpedoer mod det fælles a-kasse-skib, hvor eliten redder sig væk i private redningsbåde. Men vi skal tænke ud over vores egen næsetip og ikke bruge den personlige pengepung som kompas.

Nogle fagforbund tilbyder også lønforsikringer, men det er supplement til medlemskab af a-kassen. Det er også bekymrende, at fagforbund føler sig nødsaget til at tilbyde den slags tilkøbsordninger, men jeg anerkender behovet.

Ganske som jeg forventer krav til overenskomsterne om bedre opsigelsesvarsler og mere tryghed i ansættelsen. Konsekvenserne bliver mindre dynamik og et mere fastfrosset arbejdsmarked.

Truer arbejdsmarkedsmodel

Jeg deler fuldstændig analysen fra Det Økonomiske Råd om, at udhulingen af dagpengesystemet truer vores succesfulde model for arbejdsmarkedet.

Hvis udviklingen fortsætter, vil dagpengene i 2025 blot udgøre 44 procent af en industriarbejders løn, og for højtlønnede naturligvis langt mindre. I 1980 var kompensationsgraden 63 procent.

Det er ikke underligt, at markedet for private lønforsikringer vokser, når dækningsgraden falder, dagpengeperioden er forkortet, genoptjeningen gjort sværere og skatteværdien af fradraget forringet.

Opholdskravet

Anført af Inger Støjberg og Martin Henriksen gennemførte den borgerlige regering en grotesk symbolpolitik, også for arbejdsmarkedet. Det såkaldte ”opholdskrav” betyder, at der indfases en bestemmelse, som ender med krav om ophold i Danmark de sidste syv ud af 12 år.

Det rammer mange etniske danskere, som har være i udlandet, og det rammer præcist mennesker, som gør alt det rigtige. I stedet for tryghed får de flygtninge og indvandrere, som arbejder og melder sig i a-kasse, et spark i røven.

Loven blev ovenikøbet indført med tilbagevirkende kraft, så de indbetalte kontingentkroner var tabt. ”Bare ærgerligt, Sonnyboy…”

Loven er hamrende usolidarisk og fuldstændig umulig at administrere for a-kasserne. Afskaffelse af opholdskravet har derfor været i toppen af SF’s krav til den nye finanslov.

Dyrere og dårligere

I 1995 betalte medlemmerne af a-kasserne 19 procent af omkostningerne, mens de i dag betaler 65 procent. Det er blevet markant dyrere at være medlem, dækningen falder, og staten sparer 15 milliarder i forhold til 1995.

Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet er blevet ”De Forenede Pølseskæringsfabrikker”, og til sidst er der bare en udtørret pølseende på skærebrættet.

Cepos' kugleramme

Ultraliberalisterne i Cepos har deres egen kugleramme, som forbavsende nok altid viser store gevinster ved at forkæle de, som i forvejen har mest.

Selvfølgelig viser deres beregninger også, at beskæftigelsen falder, hvis dagpengene forbedres.

Med sølle 1100 kroner ekstra om måneden vil 7000 personer pludselig, uanset den gode beskæftigelse, blive angrebet af akut dovenskab, forlade arbejdspladsen og kaste sig omkuld på divaneseren derhjemme.

Det er jo bare for dumt og det sædvanlige klasserene spark nedad.

Tryghed skal gå gennem bedre dagpenge i stedet for flere private lønforsikringer.