Vi har god grund til at være glade for og stolte af den danske samfundsmodel. Arbejderbevægelsens og centrum-venstrefløjens kamp har givet os et af verdens mest lige samfund.

Det er grotesk, brutalt og udtryk for kapitalismen i sin mest perverse udgave.

Muligheden for at kunne bestemme over sit liv og for at bevæge sig mellem de sociale klasser, er større i Danmark end i de fleste andre lande.

Uddannelsessystemet, den danske arbejdsmarkedsmodel og det sociale sikkerhedsnet har vist sig at være godt for alle parter.

Men disse store progressive landvindinger er sat under pres af højrefløjen og arbejdsgiverne. Uligheden stiger, og har gjort det længe. Digerne skal styrkes, for vi skal ikke give efter. 

Øget ulighed

Det Økonomiske Råd dokumenterer, at uligheden er steget gennem de sidste tredive år. Den promille, som tjener mest, har tredoblet indkomsten, mens antallet af fattige i Vismændenes definition siden 2005 er fordoblet fra 20.000 til 40.000.

Mørke skyer trækker sig sammen, og snart bliver konsekvenserne af kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen tydelige. Imens stikker de rigeste af fra resten af samfundet.

Forskning viser, at alle mennesker, også de bedst stillede, opnår betydelige fordele ved at leve i et samfund med mindst mulig økonomisk ulighed. Den samfundsmæssige omfordeling er til ubetinget fordel for de mennesker, som betaler mest til fællesskabet. 

Lige samfund klarer sig bedst på væsentlige områder som: Levealder, uddannelsesniveau, børnedødelighed, selvmord, indsatte i fængsler, tillid, overvægt, mentale sygdomme, narkomani, social mobilitet og børnevelfærd.

Det er den interne økonomiske lighed i et samfund, der spiller den største rolle for børns trivsel. Det viser sig at have større betydning end egentlig fattigdom.

Alle samfundets skavanker bliver hyppigere og stærkere, jo mere ulige et samfund er. 

Det er selvfølgelig forskelligt, hvor stor sammenhængen er, men på alle væsentlige områder vinder lige samfund over ulige.

Ulige samfund har to til tre gange højere niveau af psykiske sygdomme, mens forskellen på andre områder er oppe på otte til ti gange. Det gælder for eksempel andelen af befolkningen, der sidder i fængsel eller antallet af mord.

Lighed gavner alle

Et samfund med lighed gør alle, uanset hvor de er placeret på samfundsstigen, sundere, gladere, tryggere og mere velfungerende.  

Trods de åbenlyse fordele ved økonomisk lighed stiger uligheden i Europa og USA. Både Verdensbanken og Den Internationale Valutafond peger på, at ulighed er et problem.

Ulighed rammer først og fremmest konkret levende menneskers liv, men har også store konsekvenser for tilliden i samfundet og for sammenhængskraften. De politiske institutioner rystes og den økonomiske vækst halter.

Ulighedens spøgelse går gennem mange lande, men også på globalt plan stikker den sit grimme hoved frem.

Otte mennesker ejer lige så meget som halvdelen af verdens befolkning, altså 3,6 milliarder. Det er grotesk, brutalt og udtryk for kapitalismen i sin mest perverse udgave.