Efter det er lykkedes præsident Trump at få Mexico, Canada og Kina til at give indrømmelser på handelsområdet, har Trump og hans folk blikket stift rettet mod EU.

Indtil videre er den grønnere handelspolitik, EU-kommissionen siger, den vil have, en retorisk skrivebordsøvelse. 

Nu er det EU’s tur – der skal mere import af amerikanske varer til, hvis EU skal undgå høje toldsatser på udvalgte eksportvarer. Gaverne indtil nu har ikke været nok. Trump vil have en endnu sortere EU-handelspolitik.

Det er en historie, som går tilbage til maj 2018, hvor Trump truede åbent med handelssanktioner, hvis EU ikke skruede op for importen. Det fik EU-kommissionen i sving, og i juli samme år underskrev Trump og Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, en fælles udtalelse, der dannede baggrund for en tilnærmelse skridt for skridt.

EU har måttet tage en række initiativer for at vise god vilje og for at give helt kontante indrømmelser, som selv Trump kan se på bundlinjen. Et hurtigt overblik over de foreløbige resultater af EU’s imødekommende taktik peger kun i én retning: En mere miljøfjendtlig handel, mere sort. Så meget at EU-kommissionen i dens store klimastrategi, "European Green Deal" om en grønnere handelspolitik, klinger lidt hult.

Gas og klorkyllinger

Som noget af det første begyndte EU at øge importen af amerikansk naturgas, og i slutningen af 2019 var importen af amerikansk gas øget med 563 procent i forhold til sommeren 2018.

Dernæst tog EU fat på en amerikansk klage over restriktioner på import af biobrændsel baseret på soya. I de første måneder af 2019 havde EU-kommissionen således sikret, at miljørestriktioner på soyabrændsel ikke hæmmer amerikansk eksport, skønt der er gode miljøargumenter for det.

Netop i denne tid træder vi så ind i en ny fase, og den handler om landbrug og fødevarer. USA kræver, at EU giver indrømmelser på områder som GMO, pesticidrester i fødevarer, kemisk rensede kyllinger (ofte kaldt klorkyllinger) og måske hormonindhold i oksekød – fire klassikere i handelskonflikterne mellem de to.

Det nye er, at EU-kommissionen åbent giver udtryk for, at EU må bøje sig i et eller andet omfang, og det er klimarelateret. Det handler om at give mere plads til den mest klimafjendtlige form for landbrug, man kan forestille sig. Og da henved 24 procent af den globale udledning kommer fra landbrug og skovbrug, med for eksempel pesticider som én af de store syndere, risikerer vi også hér et skridt i den forkerte klimaretning.

Det handler om biler

Og så kommer slagnummeret: Alle disse anstrengelser gør EU-kommissionen af én grund; for at undgå at eksporten af biler til USA bliver ramt af handelssanktioner.

Indtil videre er den grønnere handelspolitik, EU-kommissionen siger, den vil have, en retorisk skrivebordsøvelse.

Skal den have substans, må der snart komme et pres fra de regeringer, som siger, de står for noget andet – men det er nok nogle andre, længere ’nedefra’, som må tage de første skridt og sige fra over for Trump, fossile virksomheder og den handelspolitik, de står for.