Lige nu har otte lande erklæret undtagelsestilstand på grund af den situation som vejrfænomenet El Niño har forårsaget. Det drejer sig om Zimbabwe, Malawi, Lesotho, Swaziland, El Salvador, Guatemala, Honduras og Marshalløerne.

Den tørke, fejlslagne høst og vandmangel, som El Niño medfører viser tydeligt, hvilken ulighed der eksisterer i de lande, der rammes af kriser.

60 millioner af nogle af de mest sårbare og fattige mennesker i verden kæmper, fordi deres afgrøder, husdyr og livsbetingelser er smadret af vejrfænomenet. FN vurderer, at det tal kan stige til 100 millioner mennesker, hvis et andet vejrfænomen, La Niña, som oftest følger efter El Niño, rammer kloden senere på året. Hvor El Niño oftest medfører tørke, så kommer døden med meget vand og oversvømmelser med La Niña.

Verden handler for sent og for lidt

Verdens reaktion på de ekstreme vejrfænomener, vi oplever lige nu, er en test på, hvordan vi i fremtiden vil håndtere, at klimaforandringer, som allerede er et faktum, med sikkerhed vil give os langt mere ekstremt vejr. Og det tegner ikke godt. I hvert fald ikke, når det ”kun” er nogle af verdens allerfattigste, som påvirkes af vejrfænomener.

Det er først, når det allerværste scenarium udspiller sig, at verden vågner op. Alligevel kan verdenssamfundet slet ikke få den humanitære respons, der er brug for, vredet ud af et humanitært system, som er under stærkt pres, blandt andet på grund af borgerkrigen i Syrien.

Den sene og utilstrækkelige respons er en tragedie i sig selv – fokuserede investeringer og tidlig respons kan nemlig på langt bedre og billigere vis afbøde nogle af de værste konsekvenser af ekstreme vejrfænomener. 

Generationers fremtid står på spil

Sidst i juli måned mødtes verdens lande i FN i New York for at diskutere en fælles reaktion på krisen og for at forsøge at få kradset nogle af de 2,5 milliarder dollars ind, som FN vurderer, man stadig mangler for at hjælpe de mest udsatte. Det lykkedes at få rige lande til at love yderligere 22 millioner dollars – en brøkdel af det, som der er brug for.

I forbindelse med mødet sagde FN’s to særlige udsendte i forbindelse med El Niño og klima, Macharia Kamau og Mary Robinson, at hvis vi ikke tilpasser os ”new normal”, altså den nye virkelighed, som klimarelaterede kriser som El Niño er en del af, så trues de verdensmål for bæredygtig udvikling, som alle verdens lande netop vedtog sidste år.

– Fejler vi i håndteringen af de udfordringer, som den nye klimavirkelighed skaber, så har det konsekvenser, som mærkes gennem generationer. Hvis ikke vi lykkes, så lader vi de mennesker, som har mest brug for os, i stikken”, sagde Kamau.

Ulighed bliver tydelig i kriser

Den tørke, fejlslagne høst og vandmangel, som El Niño medfører viser tydeligt, hvilken ulighed der eksisterer i de lande, der rammes af kriser. Når det sker, er det dem med mindre magt og færre ressourcer, som rammes mest og lider mest. Og når mennesker, der lever i fattigdom, forsøger at sælge land og husdyr til lave priser til mere velstående for at håndtere krisen, så overføres værdier fra fattige til rige. Derved bliver uligheden dybere.

Kvinder bliver ramt hårdere end mænd på to måder – dels sørger de for familien, og de må kæmpe mere og gå længere for vand, og dels dyrker de ofte jord, som skal brødføde familien, mens det ekstreme vejr umuliggør deres indsats.

Klimaforandringer og ulighed skal håndteres. Det burde være øverst på enhver regerings dagsorden. Lige nu og her er der tale om en katastrofeindsats efter El Niños tørke, men allerede nu er det også nødvendigt at forberede sig på den store sandsynlighed for, at oversvømmelserne kommer senere på året med La Niña.

Der er ingen vej uden om drastisk at nedbringe vores egen udledning af klimagasser. Og vi skal sikre, at fattige lande kan investere massivt i deres egne landbrugssektorer, så småbønder bliver mere robuste, øger deres produktivitet og tjener mere. Vi skal også sikre, at de har midler til at styrke sociale ydelser, som kommer særligt kvinder og de fattigste til gode.

Testen af os er i gang.