Millioner af mennesker drives på flugt af klimaforandringer. Det tvinger os først og fremmest til at bekæmpe klimaforandringer, men også forholde os klogt til migration. 

At vandre efter bedre livsbetingelser er et grundlæggende karaktertræk ved mennesket.

Klimatruslen har i årtier hængt som en sort sky over vores hoveder. Langt om længe er der opstået konsensus om, at klimaforandringerne er en realitet, og hvad vigtigere er – at de medfører forandringer af vores levevis, som kræver øjeblikkelige og gennemgribende forandringer.

Mange steder i verden, og særligt i verdens fattigste lande, forringes livsbetingelserne voldsomt af klimaforandringer. FN og andre vurderer, at mellem 20-25 millioner mennesker har forladt deres hjemstavn på grund af klimaforandringer. De fleste flytter sig ikke så langt, men nogle vil helt sikkert søge mod Europa og Danmark i deres kamp for et værdigt liv. De kaldes klimaflygtninge, men anerkendes ikke som flygtninge under nogen konvention.

Er de en trussel?

Lad mig give et eksempel på det mellemfolkelige møde og troen på, at det beriger os frem for at berøve os. I sommeren 2015 var 17 unge fra nogle af verdens fattigste lande på besøg i Danmark, hvor Mellemfolkeligt Samvirke havde sendt dem ud på en tur igennem landet for se på, hvordan Danmark laver grøn omstilling og sikrer velfærd for danskerne.

De unge var i berøring med cirka 1000 danskere, mødte dem som ligeværdige samtalepartnere og kom med både beundrende, men også kritiske blikke på vores samfund. Mødet mellem de unge fra syd og danskerne var givtigt for begge parter. De var her som turister, inviteret af os, men mange andre unge, som befinder sig i Danmark lige nu som asylansøgere, flygtninge, migranter, har lige så meget at bidrage med.

At kalde migration i sig selv en trussel giver ingen mening. Masser af danskere er migreret til andre lande for at søge bedre uddannelses- og jobmuligheder. De går ikke under betegnelsen ”migranter”, men kaldes bare studerende eller ex-patriates. Nogle af dem kommer aldrig hjem igen, men skaber sig en ny tilværelse i et andet land. Og masser af folk fra andre lande arbejder i Danmark, betaler skat og bidrager til vores samfund.

Det er som om migration kun ses som en trussel, når det er fattige mennesker fra fattige lande, som banker på vores dør. At vandre efter bedre livsbetingelser er et grundlæggende karaktertræk ved mennesket, men mennesker fra Gambia og Burkina Faso har tilfældigvis bare langt ringere muligheder for at gøre det, end vi har.

Udenrigsminister Kristian Jensen ser migration som den største udenrigspolitiske udfordring i det 21. århundrede. Han ønsker også at bruge alle udenrigspolitiske værktøjer for at begrænse illegal migration til Danmark.

Der er alle mulige grunde til at bekæmpe klimaforandringerne og alle mulige grunde til at skabe flere muligheder for at komme til Danmark for at uddanne sig og arbejde på lovlig vis. Begge dele anerkendes af Kristian Jensen. Det bør dog gøres ud fra andre hensyn end at holde fattige mennesker væk fra Danmark.