Har vi råd til at satse på vedvarende energikilder, som forurener mere end fossile brændsler, optager jord, som kan bruges til livsvigtig fødevareproduktion og bidrager til prissvingninger på fødevarer, som kan kaste verdens fattige landmænd og husholdninger ud i krise?

Nej, er det klare svar som Mellemfolkeligt Samvirke og en lang række andre organisationer har givet i årevis i debatten om de fødevarebaserede biobrændstoffer – altså biobrændstoffer som laves på mad.

EU er enige med os, men kun et stykke hen ad vejen. Da syv års hård politisk kamp i EU om EU’s biobrændstofpolitik efter 2020 sluttede i sidste uge, stemte Europaparlamentet nemlig en EU-aftale endeligt igennem, som sætter loft på, hvor meget "mad-benzin" de europæiske medlemslande må bruge for at opfylde EU's mål om vedvarende energi i transportsektoren.

Aftalen pålægger også medlemslandene at indrapportere, hvor meget CO2-regnskabet belastes af de fødevarebaserede biobrændstoffer.

Et kompromis

Problemet er, at EU-aftalen endte med et kompromis, som i virkeligheden ligger ret langt fra det, Danmark gerne ville. Og endnu længere fra det, vi anbefalede. Loftet over brugen af fødevarebaserede biobrændstoffer, er nemlig sat så højt, at der i nogle år er rum for at øge forbruget af biobrændstoffer.

Danmark havde gerne set et loft, som medførte en lille reduktion, mens vi i NGO-kredsen talte for total udfasning. Hvorfor spilde penge på en energikilde, som alligevel ikke er bæredygtig, hverken klimamæssigt eller socialt?

Derudover er der uenighed i EU, om hvorvidt den reelle CO2-udledning, som de fødevarebaserede biobrændstoffer står for, skal tælle med i EU’s klimaregnskab.

Kompromiset blev, at man fremover skal indrapportere biobrændstoffernes reelle klimaudledning, men de tæller ikke med i det officielle klimaregnskab.

Altså vil EU's klimaregnskab fortsætte med at være misvisende, fordi man ser virkeligheden i øjnene: Når marker pløjes op for at dyrke biobændstof-afgrøder, så udledes der CO2 på selve marken, men også på de nye marker andre steder, som inddrages til at dyrke mad på, når biobrændstofplantagerne breder sig.

Endelig viser aftalen ikke nær så stor opbakning til de affaldsbaserede biobrændstoffer, som Danmark gerne havde set.

EU's energi- og klimapolitik

Alligevel er der grund til optimisme og fortsat indsats efter sidste uges EU-afstemning. En ny kamp er begyndt om, hvordan unionens energi- og klimapolitik skal se ud efter 2030.

Her er det afgørende at bygge på viden om, at vedvarende energikilder, som ikke er bæredygtige, ikke bør få plads i et EU, som definerer sig selv som verdens klimaduks. 

Der er trods alt i løbet af de syv hårde års forhandling skabt en øget forståelse af, at bare fordi man sætter ordet "bio" foran noget, så er det ikke nødvendigvis godt.

Der er brug for at arbejde seriøst med standarder og systemer, som fremmer det, EU’s befolkninger gerne vil have, og for det, verden har brug for, og for det, som EU siger de vil – nemlig at vi skal omlægge vores energisystemer og nedbringe vores CO2-udledning, så vi bekæmper klimaforandringer på globalt plan. 

Mellemfolkeligt Samvirke og en lang række andre organisationer har derfor fire anbefalinger i den kamp om EU's klima- og energipolitikker efter 2030, som altså er startet:

• Indsæt et loft for brugen af biomasse til energiproduktion på et niveau, som er bæredygtigt
• Sørg for, at biomasse bruges effektivt og optimalt
• Sørg for, at den CO2-udledning, som brugen af biomasse medfører, regnes rigtig med i klimaregnskabet
• Indfør omfattende og bindende bæredygtighedskriterier

Ingen af de fire anbefalinger er til at komme udenom, hvis fremtidens energiforsyning skal være bæredygtig.