2015 er det vildeste år for topmøder i FN i nyere tid. Det er ”verdens vigtigste år”. I september i år skal verdens ledere vedtage nye, globale bæredygtighedsmål, som afløser for FN's udviklingsmål – 2015-målene.

2014 sluttede dårligt af i forhold til at finde fælles fodslag mellem rige og fattige lande og finde finansiering til en bedre og mere bæredygtig verden.

Halvanden måned tidligere skal de i Etiopien finde ud af, hvordan de nye mål skal finansieres, og sidst på året skal de så vedtage en bindende klimaaftale. Dertil kommer topmøder om kvinders rettigheder, katastrofeforebyggelse og handel.

2014 sluttede dårligt af i forhold til at finde fælles fodslag mellem rige og fattige lande og finde finansiering til en bedre og mere bæredygtig verden. De rige lande på klimatopmødet i Peru, herunder også Danmark og andre EU-lande, afviste nemlig nogle af de største bekymringer, som fattige lande har i forbindelse med de klimaforandringer, som rige lande bærer langt størstedelen af ansvaret for.

Rige lande ønskede ikke at nedfælde noget forpligtende på papir om finansiering af klimatiltag, tilpasning til klimaforandringer, som allerede er en realitet, samt erstatning for landområder, som er sunket i havet og andre tabte naturressourcer. 

Topmøde i Addis Abeba

Det lover dårligt for den aftale, verdens ledere skal indgå i Addis Abeba i juli måned om, hvordan vi betaler for de globale bæredygtighedsmål, som skal vedtages halvanden måned senere. Det er blandt andet mål for at komme af med sult, og fattigdom, sikre naturressourcer, menneskerettigheder og demokrati, sundhed, uddannelse samt bæredygtig produktion og forbrug – alt sammen gældende for alle verdens lande.

For hvis ikke rige lande er villige til at sikre større pengestrømme til fattige lande – blandt andet ved at bekæmpe skattesnyd og skattely – så er det ikke sikkert, at det nye sæt af mål kan vedtages overhovedet. Og så er der noget nær krise i det globale forhandlingslokale i verdens vigtigste år. Politikere i alle lande, men særligt rige lande, bør øjeblikkeligt vågne op og indse, at intet land har en interesse deri.

Skat

Skat er den oplagte ”game changer”, som kan rykke det fasttømrede verdensbillede af udviklingslandene på den ene side med hatten i hånden og de rige lande på den anden side med store lommer og klagesange om ”økonomisk krise”. Og som kan skabe et langt mere demokratisk ansvarlighedsforhold mellem stat og borger i udviklingslande. Men for at nå dertil skal de regler, som regulerer ikke mindst virksomheders skattebetaling, ændres.

Det sker dog ikke, hvis beslutninger også fremover tages i de rige landes klubber, såsom G7-8, G20 og OECD. U-landene er ikke med til at til at forhandle de regler, der også gælder for dem. Det nuværende system tjener især rige lande og særligt skattely-landene. Forhandlinger om globale skatteregler bør foregå i FN-regi, hvor udviklingslandene sidder med ved bordet. Har danske politikere mod nok til at tage den på sig i et valgår?