Da FN holdt generalforsamling i New York i sidste måned, og mens verdens største klimamarch var i gang på gaderne, blev der sat et nyt klimainitiativ i søen: Global Alliance for Climate-Smart Agriculture. Alliancens medlemmer lover, at man kan booste verdens fødevareproduktion og nå målet om at brødføde ni milliarder mennesker i 2050 og samtidig nedbringe udledningen af drivhusgasser og øge klimatilpasningen, hvilket klimaforandringerne helt tydeligt kræver.

Der er i dag mad nok til at brødføde alle mennesker i verden – den er bare uhyre ulige fordelt. Det handler altså mindst lige så meget om politiske prioriteringer som at øge fødevare-produktionen.

Lyder det ikke næsten for godt til at være sandt? Det mener vi hos Mellemfolkeligt Samvirke, at det er, og det mener samtidig flere hundrede andre civilsamfundsorganisationer

McDonalds klima-smart?

Lad os først kaste et blik på alliancens medlemmer. De tæller blandt andet McDonalds (aftager af to procent af al bøfkød på verdensplan), Yara (verdens største producent af gødning) og Syngenta (GMO-producent). Det er ingen hemmelighed, at der er masser af penge i at sælge sine produkter påklistret mærkater som ”grønt”, ”bæredygtigt” eller ”klima-smart”, som hele Climate-Smart Agriculture-konceptet slås an på. Men udover de rene pengegevinster risikerer alliancen simpelthen at blive talerør for nogle af klodens største syndere, både socialt og miljømæssigt, inden for landbruget.

Ud over, at der med rette kan sås tvivl om medlemmerne og deres motiver, er der et stort problem med den fortælling om at afskaffe sult på verdensplan som alliancen bygger på:

Det er rigtigt, at verdens fødevareproduktion står over for store udfordringer, som stammer fra klimaforandringerne, især i verdens fattigste lande, hvor der er en massiv befolkningstilvækst. Der er bare en lille detalje, der bliver udeladt: Der er i dag mad nok til at brødføde alle mennesker i verden – den er bare uhyre ulige fordelt. Det handler altså mindst lige så meget om politiske prioriteringer som at øge fødevareproduktionen.

Problemerne med klima-smart-fremstødet rækker ud over selve alliancen og dens målsætninger. Der nemlig ingen garantier for, at selve tankegangen i Climate-Smart Agriculture (CSA) overhovedet er smart, hverken for klima eller landbrug. Det er der en række grunde til:

Jordtyveri

Climate-Smart Agriculture opstiller ingen miljømæssige eller sociale kriterier for, hvad der kan kaldes ”climate-smart”. Initiativet kan ligefrem risikere at medføre en stigning i udledning af klimagasser og en stigende mangel på fødevaresikkerhed for småbønder og andre sårbare grupper. Fortalere for ClimateSmart Agriculture foreslår også at finansiere klimatiltag med initiativer, som skal binde CO2 i jorden, men uden sikring af jordrettigheder er der stor risiko for, at det kan føre til jordtyveri.

Climate-Smart Agriculture lægger uforholdsmæssigt meget vægt på reduktionsindsatser i udviklingslandenes landbrugssektorer og stjæler derfor fokus fra det faktum, at det suverænt er de rige landes landbrugssektorer, som udleder mest CO2 og dermed har skabt det klimaproblem, vi nu skal håndtere. Det stjæler også fokus fra klimatilpasning og fødevaresikkerhed. Endelig sætter CSA ikke tilstrækkeligt fokus på bæredygtige, agro-økologiske landbrugsmetoder, som mere end noget andet ellers kunne bidrage til at udrydde sult.

Tanken om Climate-Smart Agriculture lyder sympatisk, men halter på indhold. Hele klima-smart-tankegangen tager ikke hensyn til de mennesker, den egentlig skulle komme til gode: De fattigste i verden og småbønderne i udviklingslandene, som har gjort mindst for at skabe klimakrisen, men lider mest under den.