For mindre end et år siden stod Danmark allerforrest, da verden vedtog FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, som gælder alle lande. Men de flotte ord fra skåltalerne er desværre siden blevet mere og mere tomme.  

På udenrigspolitikken er Danmarks langsigtede udviklingsindsats næsten halveret på blot 15 måneder.

Lige nu diskuteres de 17 verdensmål mest i forbindelse med Danmarks kommende udviklingspolitik, som forventes vedtaget af Folketinget i efteråret. Her lyder det, at der skal udvælges nogle få mål, som Danmark vil fremme globalt.

Inden årets udgang vil regeringen tilmed komme med en handlingsplan for, hvordan målene skal realiseres i Danmark. Her kan der ikke vælges til og fra af målene.

Danmark skal blandt andet lægge en plan for, hvordan vi vil nedbringe vores CO2-udledning, reducere vores affald, beskytte vores natur og miljø og reducere ulighed i Danmark.  

Mens vi venter på den plan, kan vi konstatere, at på væsentlige områder går dansk politik allerede nu i den helt forkerte retning.  Klima-, natur-, miljø-, social- og udenrigs- og udviklingspolitik bevæger sig sikkert ud ad en gal vej i Danmark.

På klima- og energiområdet sænkes ambitionerne for at nedbringe vores CO2-udledning, regeringen vil droppe de kystnære havvindmøller og hele finansieringen af grøn omstilling bringes i fare.

På natur- og miljøpolitikken har EU tilkendegivet, at regeringens landbrugspakke strider imod tre EU-direktiver, og naturpakkens forsøg på at kompensere for landbrugspakkens øgede kvælstofudledning er minimal. Og der er stadig lang vej igen i forhold til at stoppe tilbagegangen af biodiversitet i Danmark.

På socialområdet har regeringen afskaffet den nationale fattigdomsgrænse og forringet livsbetingelserne for tusindvis af børn af særligt enlige forsørgere på overførselsindkomst. Nye sociale mål kommer uden nye penge, mens der varsles skattelettelser til de rigeste. 

På udenrigspolitikken er Danmarks langsigtede udviklingsindsats næsten halveret på blot 15 måneder, og Danmark er selv blevet den største modtager af danske bistandskroner, hvoraf en del af dem formentligtbruges til integrationsindsatsen, hvilket er i strid med OECD's bistandsregler.

Derudover er vi i gang med at diskutere, hvordan vi kan definere vores egen nationale interesse så snævert, at vi kan minimere Danmarks rolle i verden yderligere.

Regeringen siger, at vi stadig er blandt de bedste i klassen på grøn omstilling, et effektivt og bæredygtigt landbrug, samt på at give 0,7 procent af vores BNI til verdens fattigste lande.

Enhver regering skal balancere sine indsatser og politikker, men at gå tilbage på politikområder, som i den grad fremtidssikrer det danske samfund og den klode, vi lever på, er kortsynet.

Pointen med FN's verdensmål er netop ikke, at vi skal måle os i forhold til, hvor langt andre er, men måle os i forhold til der, hvor vi – og de generationer som kommer efter os – gerne vil nå hen.