Vi har brug for et kommunalt oprør, hvis vi skal forsvare og udvikle velfærden. Kommunalpolitikere, faglige organisationer og borgere må stå sammen mod regeringens såkaldte omprioriteringsbidrag, der vil betyde massive velfærdsforringelser.

I fagbevægelsen må vi arbejde for, at modstanden vokser over hele landet.

Kommunerne skal i de kommende år aflevere 1 procent af deres økonomi til regeringen, der så kan bruge dem til sine egne prioriteringer, for eksempel skattelettelser. Alene i Århus betyder det besparelser på en milliard kroner over de næste fire år.

Omprioriteringsbidraget vil ramme den kommunale kernevelfærd og betyde væsentligt ringere forhold for børn, ældre, handicappede og udsatte, ligesom de offentlig ansattes arbejdsmiljø vil blive dårligere.

Der bliver tale om kommunal minusvækst i en situation, hvor der er brug for en realvækst, blandt andet fordi der bliver flere ældre, og fordi kommunerne skal kunne tage godt imod et stigende antal mennesker, der flygter fra krig og elendighed.  

Men det behøver ikke at gå så galt. Omprioriteringsbidraget er ikke en naturlov, som vi blot må prøve at håndtere så godt som muligt. Det er mennesker, som har skabt bidraget, og det er sket som et led i en politisk kamp om samfundets ressourcer. Derfor kan mennesker selvfølgelig også afskaffe bidraget, hvis vi er tilstrækkeligt mange, der vil slås for en anden fordeling af samfundets værdier.

Heldigvis er et kommunalt oprør ved at spire frem. I Odense vil borgmester Anker Boye hæve skatten for at undgå forringelser, og i København har overborgmester Frank Jensen meldt ud, at Borgerrepræsentationen ikke vil sætte navn på besparelser, men lade V-regeringen og Dansk Folkeparti pege på, hvilke områder besparelserne skal gå ud over. Og han opfordrer andre kommuner til at gøre det samme.

I København rør fagforeningerne også på sig, og der er ved at opstå et initiativ, som skal samle modstanden mod omprioriteringsbidraget og dets konsekvenser.

I fagbevægelsen må vi arbejde for, at modstanden vokser over hele landet. Og flere markante kommunalpolitikere må markere deres modstand og tage konsekvensen af den. Århus-borgmester Jacob Bundsgaard er for nylig blevet næstformand i KL, og den position kan han bruge til at bekæmpe omprioriteringsbidraget.

KL må afvise at indgå aftaler med regeringen, som indebærer et omprioriteringsbidrag, og kommunerne må stå sammen og afvise at finde regeringens besparelser. Det kræver store folkelige protester, og kommunalpolitikere, som vi kan være stolte af, fordi de vil forsvare velfærden.

Uden for Christiansborg kan vi skabe et pres, som kan tvinge regeringen til at opgive omprioriteringsbidraget. Både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er gået til valg på en realvækst i de offentlige udgifter. Et massivt pres kan gøre det umuligt for partierne at indgå i parlamentariske manøvrer, som indebærer, at de støtter en minusvækst.