Thorkild Olesen omtaler EU som ”et fredens og solidaritetens projekt” i en blog på Arbejderen.dk den 9/5-19.

EU støtter med milliarder af skattekroner hvert år en våbenindustri, der sælger våben til regimer, der vedvarende krænker menneskerettighederne. 

Jeg ville ønske, at Olesen havde ret, men desværre har jeg svært ved at opfatte EU som “et fredens og solidaritetens projekt”. EU er tværtimod en udemokratisk union, der er ved at udvikles til noget, der ligner en EU-superstat på et grundlag, der er til skade for miljøet og borgernes velfærd.

Dertil kommer, at EU fremmer egne interesser, selv når det er til skade for freden og for bæredygtig udvikling i verden. Jeg håber derfor, at Folkebevægelsen mod EU får et godt valg den 26. maj. 

Ti konkrete eksempler

Her er ti eksempler på, hvorfor EU ikke er et fredens og solidaritetens projekt:

1. For det første er der ikke noget historisk fremskridt i den sikkerhedspolitiske model, som ligger til grund for udviklingen af en forsvarsdimension i EU. Den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu og to andre modtagere af Nobels fredspris, Maired Maguire og Adolfo Perez Esquivel, protesterede, da EU fik Nobels fredspris i 2012. I et åbent brev argumenterede de for, at EU støtter sikkerhed baseret på militær magt i stedet for at kæmpe for en alternativ tilgang. Dette er ovenikøbet indskrevet i EU's Lissabontraktat, der fastslår, at medlemsstaterne forpligter sig til ”gradvis at forbedre deres militære kapacitet”. Politikken er derfor fastlåst på forhånd, og den politiske kampplads er tilsvarende begrænset. 

2. Målsætninger om, at medlemsstaterne skal støtte fredsmægling og nedrustning, er ikke indskrevet i Lissabontraktaten.

3. EU støtter med milliarder af skattekroner hvert år en våbenindustri, der sælger våben til regimer, der vedvarende krænker menneskerettighederne. Saudi-Arabien er blandt storkøberne af våben i EU. (http://europa.eu/rapid/press-release_IP-19-1269_en.htm). 

4. EU støtter, at fiskere fra EU begår overfiskeri udenfor afrikanske lande. (www.naturskyddsforeningen.se/nyheter/utlandska-tralare-hotar-afrikas-smaskaliga-fiske)

5. EU har indgået en aftale med Marokko om fiskeri i Vestsaharas farvand, selv om det er i strid med folkeretten og kan spænde ben for fredsforhandlinger i FN-regi. (https://deo.dk/eu-nyt/nyheder/2019/eus-fiskeriaftaler-spaender-ben-for-fred-i-vestsahara/) 

6. EU's terrorliste er med til at fastlåse konflikter. Norge, som ikke er med i EU, følger ikke EU's terrorliste, og det giver nordmændene langt bedre muligheder for at være fredsmæglere. Danmark har derimod på grund af EU's terrorliste mere begrænsede muligheder for at bakke op om de norske fredsmæglingsindsatser. I forbindelse med fredsindsatsen i Sri Lanka måtte Danmark, som følge af EU's terrorstempling af de tamilske tigre i år 2006, trække danske fredsobservatører ud af fredsmissionen (Sri Lanka Monitoring Mission). EU's terrorstempling var til meget stor skade for fredsprocessen, og det endte med, at borgerkrigen startede, og at titusinder af mennesker døde.

7. EU er til skade for miljøet. Helt grundlæggende har EU-medlemskabet betydet, at der er sat grænser for, hvor langt vores politikere må gå for at bekæmpe klimaforandringerne og lave miljøforbedringer. Nordiske EU-lande har oplevet, at EU både har truet med og startet retssager på grund af EU-regler på trods af de pågældende landes gode miljømæssige argumenter. For eksempel ville den svenske fødevaremyndighed Livsmedelverket lave en kampagne for klimavenlige kostråd. Livsmedelverket argumenterede for, at man skulle købe nærproducerede fødevarer, hvilket fik EU-kommissionen til at true med en retssag. Livsmedelverket prøvede at omformulere kampagnen, men den blev tandløs, og det endte med, at den blev stoppet. (www.information.dk/debat/2019/04/eu-bremser-klimakampen-unionen-forhindrer-lande-danmark-foere-strengere-groen-politik)

8. 17 procent af EU’s befolkning trues af fattigdom ifølge EU’s egne tal, mens EU-kommissionens formand Juncker tjener over 240.000 kroner om måneden. 

9. EU’s økonomiske politik fører til nedskæringer. Det rammer især mennesker med lavere indtægter. (www.fyens.dk/debat/EU-regler-er-skyld-i-nedskaeringer/artikel/3075388)

10. EU begrænser vores demokrati, for eksempel kan ingen folkevalgt politiker stille lovforslag inden for EU, og Unionen har et mål om en stadig snævrere union. (http://europa-debat.dk/eu-svaekker-vores-demokrati). 

Brug for samarbejde

Vi har virkelig brug for samarbejde i verden. Alternativet til EU er derfor, at vi skaber et internationalt samarbejde, hvor demokratiet ikke undermineres, og som ikke er til skade for miljøet, velfærd og et globalt udsyn. 

Jeg har den holdning, at Danmark bør frigøre sig fra EU, genindtræde i EFTA og styrke det nordiske samarbejde. Derudover bør vi arbejde for en styrkelse af Europarådet og FN. 

Ja til samarbejde og demokrati – nej til EU-staten!