Schweiz er mere end skisport, chokolade, ost, ure, banker og magteliternes Davos. Og vel er det et samfund med konservative træk, men også med lighedstraditioner.

Schweiz har storstilede planer for udbygningen af jernbane- infrastrukturen. Og der er formuleret en national transportpolitik. 

Med en udbredt pragmatisk indstilling; modsætningen mellem offentligt og privat er mindre skarpt udpenslet, og det grønne parti fik et kanonvalg sidste år. Og så er landet som bekendt uden for EU!

Og når det gælder kollektiv trafik og den skinnebårne godstransport, klarer Schweiz sig meget bedre end EU-landene! 

Vi var som aktive i Rådet for Bæredygtig Trafik godt klar over, at Schweiz er europamester på jernbanens område, da vi var på studierejse i september sidste år.

Vi fik til fulde bekræftet, at man her vedligeholder og videreudvikler et kollektivt trafiksystem, der når ud i utroligt mange hjørner, og hvor man let kan skifte mellem transportmidlerne.

Derfor har vi gjort meget ud af at formidle vores iagttagelser til politiske beslutningstagere og nøgleinstanser herhjemme. Og i detaljer beskrive hvordan den klimabevidste kollektive transportsektor i Schweiz klarer sig fint på stort set alle parametre:

Synlighed, brugervenlighed, benyttelse, passagerservice, stationsindretning, hyppighed af afgange, effektive knudepunkter, sammenhæng i køreplaner, materiel, innovation, teknologi med mere.

Oasen Schweiz

Med andre ord, meget af det man sukker efter i et Danmark, som hærges af enslydende, triste beretninger om nedskæringer, aflysninger og et presset DSB-personale, hvor medarbejdere i togene overdænges med beskyldninger fra brugerne og har ondt i maven på jobbet. 

Men Schweiz var oasen! 

Vi bed mærke i mange ting, mens vi bevægede os rundt. Vi noterede os serviceniveauet, det gibbede i os, da vi fik oplyst antallet af medarbejdere i det nationale togselskab SBB: 33.000! 

Der kan ydes en helt anden passagerservice, når man disponerer over så omfattende personaleressourcer. Det stabiliserer togdriften og gør togtilbuddet mere attraktivt og konkurrencedygtigt.

Og som togbruger kan man få personlig assistance i tog og på stationen, altså også mere lavpraktisk.

Vi hæftede os ved toiletstandarden: Toiletter i alle tog og toiletadgang på stationer. Vi fremhæver også den “velspækkede” Baneinfrastrukturfond (BIF), som finansierer vedligeholdelse og udbygning af landets skinnenet.

For ville det ikke være nærliggende at etablere en økonomisk slagkraftig infrastrukturfond efter schweizisk mønster her i landet, med sikkerhed for at også lokalbanerne løbende får tildelt midler til den hårdt tiltrængte sporfornyelse?

Store planer

Schweiz har storstilede planer for udbygningen af jernbaneinfrastrukturen. Og der er formuleret en national transportpolitik.

Men man kan ikke bare læne sig tilbage og sole sig i succesen. For transportsystemet er konstant under forandring.

Transportvaner ændrer sig løbende, og der sker forskydninger inden for mobilitetsformerne. Nye aktører melder sig med nye transporttilbud, (fjernbusser for eksempel).