Skal alle kunne få juridisk bistand og om nødvendigt føre en retssag? Eller skal det kun være for dem, der har råd? Det er en af de store retspolitiske diskussioner.

Hvis man har penge og ressourcer, kan man gå til en advokat og betale for juridisk bistand. Men hvad gør man hvis man ikke har råd?

Alle mennesker kan komme i situationer, hvor de har brug for juridisk bistand. Det kan være en sag mod en udlejer eller en sag om at man er blevet fyret. Eller man er kommet i klemme i det offentlige system. Hvad alt for mange desværre kommer.

Hvis man har penge og ressourcer, kan man gå til en advokat og betale for juridisk bistand. Men hvad gør man hvis man ikke har råd?

Når der er tale om en straffesag, sikrer det offentlige, at man får en forsvarsadvokat. Godt nok skal man selv betale, hvis man bliver dømt, men staten betaler i første omgang advokatens salær, hvis man ikke selv har råd. Og så må staten senere prøve at opkræve pengene.

Du skal selv betale

Hvis man har en klagesag mod SKAT, kan man få betalt sine udgifter til advokat og revisor, hvis man får helt eller delvist medhold.

Men har man en sag mod socialforvaltningen, Ankestyrelsen, eller andre dele af det offentlige, er der ingen mulighed for betaling af udgifterne.

Der er ingen saglig begrundelse for den forskelsbehandling. Men det er svært ikke at få mistanke om, at det ofte er ressourcestærke, der har sager mod SKAT og de har stærke advokater og revisorer, der har kæmpet for at dækket deres udgifter af staten.

Mens det som regel er folk med få ressourcer, der har sager mod det sociale system. Og det er stadig meget få advokater, der arbejder på det område.

Derfor bliver de vigtige principielle sager mod det offentlige, som regel kun ført af borgere, der har en fagforening eller en patientforening bag sig. Har man ikke det og kan man ikke få fri proces, er det næsten umuligt for de fleste, at kaste sig ud i en retssag. Også selvom vi ofte ser, at sager mod det offentlige faktisk vindes, hvis de kommer for retten.

Begrænset retshjælp

Når det ikke er en straffesag eller en skattesag, men måske en sag, der har langt større betydning for ens liv, er der begrænset mulighed for hjælp. En række offentlige retshjælpe yder frivilligt yder rådgivning og nogle steder også en basal hjælp, med eksempelvis at skrive et brev til modparten.

Og i de senere år er der også kommet opsøgende retshjælpe, som Gadejuristen på Vesterbro i København og Den Sociale Retshjælp, der tager ud i fængsler. Andre retshjælpe tager ud i udsatte boligområder.

Men det er forsvindende få penge, der betales til retshjælp. Grundlæggende er retshjælpen i Danmark baseret på at rigtig mange jurister er indstillet på at arbejde gratis.

Der er brug for at alle borgere får adgang til retfærdighed. Både med flere ressourcer til retshjælp, ikke mindst i sager mod det offentlige og bedre mulighed for fri proces til retssager.