Er verden gået helt amok? Er alles kamp mod alle indledt, hvor det bare handler om at tænke på sig selv og rage mest muligt til sig? Er der overhovedet nogen, man kan have tillid til længere?

Flere og flere vælger at flytte i bofællesskab, og mange vil helst eje i fællesskab.

Det vælter i denne tid frem med skandaler om skattely, hvidvaskning, svindel og korruption. Skønmaleriet af det lykkelige og ordentlige Danmark er ved at falde fra hinanden.

Vi har i mange år set, at det ofte ingen konsekvenser har, når magthavere overtræder lovgivningen. Gang på gang har vi set ministre gå fri, fordi der ikke var et flertal i Folketinget, der ville stille dem til ansvar. Storbanker, techgiganter som Google og Facebook, konsulentfirmaer, kapitalfonde m.fl. der nærmest kan gøre, som det passer dem, uden at skulle betale skat, uden at skulle stå til ansvar.

Grådigheden har fået lov at råde, og stort set hele den økonomiske teori har handlet om, at mennesker først og fremmest er grådige og handler ud fra, hvad der økonomisk gavner dem selv – ofte på bekostning af andre og ikke mindst på bekostning af miljø og klima.

Men nu der er samtidig et opgør med grådigheden. Så mange har fået nok af overklassens grådighed, at magthaverne er nødt til at sige fra (i hvert fald lidt). Og derfor afsløres mere svindel, og vi hører mere om det.

Samtidig giver mediernes nye samarbejdsformer på tværs af landegrænser de nødvendige ressourcer, hvis man for alvor skal have indsigt i kompliceret økonomisk kriminalitet.

Opgøret med grådigheden handler ikke kun om at afsløre og tage afstand fra svindel.

Flere og flere vælger at flytte i bofællesskab, og mange vil helst eje i fællesskab. Selvom det er langt vanskeligere at komme igennem med end hvis man laver individuelle ejerboliger.

Der bliver flere og flere sociale entreprenører. Der er forskellige videregående uddannelser i socialt entreprenørskab, og en del vælger at starte virksomheder og projekter uden først at have taget en lang uddannelse.

Mange ønsker at arbejde sammen i fællesskaber, forskellige former for kooperativer, fonde, foreninger mv. Og gøre en indsats til gavn for samfundet, hvad enten det handler om miljø, klima, kultur, beskæftigelse for udsatte borgere, aktiviteter og arbejdspladser i lokalområder eller andre gode indsatser. Det er ofte svært at få finansiering og svært at få lov at drive en virksomhed, der vil gøre en samfundsgavnlig indsats frem for at skabe profit til nogle få. Men alligevel kaster flere og flere sig ud i det.

FN's verdensmål har fået en status, som mange ikke havde troet muligt. Regeringens indsats er meget lille, men mange kommuner og store dele af civilsamfundet og mange virksomheder arbejder nu for at indfri et eller flere af verdensmålene.

Men der skal meget mere til. Blandt andet skal vi have ændret lovgivningen, så der kommer flere begrænsninger og mere kontrol i forhold til grådighed. Og bedre muligheder for at gå sammen i fællesskaber til gavn for samfundet.