Det har ingen konsekvenser at lukke samtlige daginstitutioner i landet. Ikke hvis man skal tro Finansministeriet altså.

Det er ikke bare et teknisk problem, det er et politisk og demokratisk problem. 

Før politiske initiativer bliver til virkelighed, sendes de over i Finansministeriets regnemaskine, for at regeringen kan få et overblik over, hvad det har af konsekvenser.

Det kunne jo være være en god idé, hvis regnedrengene altså kun brugte objektiv viden og tog hele paletten med. Sådan er det ikke.

Usikker model

Trods store usikkerheder, regner de dynamiske effekter med af skattelettelser. Ja, beregninger på topskattelettelser hviler alene på et enkelt studie tilbage fra 1996. Derefter præsenterer regeringen resultatet som den objektive og skinbarlige sandhed. 

Men de dynamiske effekter, altså de adfærdsændringer hos borgerne af en given politik, stopper ved skattelettelser. Der regnes ikke med dynamiske effekter af investeringer i daginstitutioner, ældrepleje eller hjælp til familier med et handicappet barn.

Det er der to hovedårsager til. Den første er argumentet om, at vi ikke ved nok om hvilke effekter sociale og velfærdsmæssige investeringer har. Det er til dels rigtigt.

Men vi ved altså heller ikke alt om, hvordan skat påvirker mennesker. Der foregår en del forskning, men det bruges ikke i modellerne.

I efteråret blev folkene bag Dream-modellen spurgt ind til denne skævhed. Deres svar var sigende: Jo, vi burde have flere faktorer med, men det er der aldrig nogen der har bedt os om.

Nu er vi inde ved kernen og den anden hovedårsag: Nemlig at der intet ønske har været fra skiftende regeringer til at inkorporere andre faktorer end skat.

I SF har vi siden 2012 arbejdet for at få ændret denne skævhed i modellerne. For det er ikke bare et teknisk problem, det er et politisk og demokratisk problem. Det skævvrider politikken, når modeller er skæve. Skattelettelserne ser billigere ud, end de er.

Problemet bliver endnu større, fordi velfærdsinvesteringer ikke tælles med. 

I efteråret fremsatte vi i SF et beslutningsforslag om at nedsætte et uafhængigt udvalg til at gennemgå modellerne og tage skridt til at forbedre dem. Vi har afholdt en eksperthøring i regi af Finansudvalget.

Sejr i finansudvalget

Sigende var det, at samtlige økonomiske eksperter var enige i problemet. Senest har Vismændene i deres rapport kritiseret regnemodellerne for at være ufuldstændige.

Derfor var det en kæmpe sejr, at det for en uge siden lykkedes at få flertal for en beretning i finansudvalget, der pålægger Finansministeriet at tage affære.

Efterhånden er det gået op for hele verden, undtagen regeringen, at det ikke bare er pinligt, men misvisende og manipulerende at basere en politik på modeller, der er hullede som en schweizerost.   

Alt dette handler selvfølgelig ikke om at lave politik ud fra, hvad der giver det største samfundsøkonomiske afkast. Vi skal formulere vores politik ud fra det samfund, vi ønsker. Uanset hvad det så har af betydning for økonomien.