Inden Pihl & Søn gik konkurs sidste uge, var entreprenørfirmaet ikke kun kendt for at stå bag prestigeprojekter med dårlig økonomi som d’Angleterre.

Firmaet var også notorisk kendt for løndumping og sit omfattende brug af underentreprenører. Dertil tilbød Pihl & Søn meget få lærlingepladser, specielt i forhold til sin størrelse. Virksomhedens skæbne gør det for mig at se endnu vigtigere at fortsætte regeringens arbejde for at udbrede arbejds- og sociale klausuler.

Denne regering arbejder nemlig målrettet for at bekæmpe løndumping og for at få virksomhederne – særligt de store – til at tage et større ansvar for fremtidens arbejdskraft. Med dette års finanslov har vi stillet krav om, at der skal anvendes sociale klausuler på statslige udbud.

Pihl & Søn påtog sig projekter, der var økonomisk uholdbare, og sendte regningen nedad.

Sidst på året skal vi evaluere om de sociale klausuler virker, om de bliver brugt tilstrækkeligt – og om der måske er behov for at stramme op. Vi ved nemlig, at der er et stort potentiale. I en række kommuner har man kunne se en reel stigning i antallet af praktikpladser efter, at man tog sociale klausuler i brug. Rådmanden i Aarhus kalder klausulerne en succes.

Fordi klausulerne virker, ønsker vi dem også udbredt i flere kommuner. Med forårets økonomiaftale mellem kommunerne og staten blev det aftalt, at de skulle udbredes til flere kommuner.

Praktikpladscentre er en anden måde at sikre flere uddannelsesaftaler på. De 50 udpegede centre rundt omkring i landet, åbnede officielt 1. september. Her skal delaftaler koordineres, så et helt forløb kan stykkes sammen. For selvom den såkaldte beskæftigelsesfrekvens efterfølgende er den samme for en elev, der har gået i skolepraktik, som ved en ordinær virksomhedspraktik, så ønsker eleverne i langt højere grad at komme i lære på en rigtig virksomhed.

I de kommende år vil danske virksomheder komme til at mangle 30.000 faglærte, og vi skal sikre, at arbejdskraften er til stede. Hvis vi fejler, er det ikke kun løndumping, vi skal bekymre os om, men i lige så høj grad, at vi simpelthen ikke kan stille med kvalificerede medarbejdere.

Til gengæld får vi et arbejdsløst studenterhue-proletariat, der ikke kan bruge eksamensbeviset til noget. Derfor er en af mine helt store kæpheste, at vi skal have en reform af erhvervsuddannelserne, så flere vælger den faglærte vej.

Pihl & Søn’s skæbne er en advarsel om fremtiden, hvis ikke vi i langt højere grad stiller krav – både til kvalitet, uddannelsesaftaler og kædeansvar og holder op med at tro, at prestigeprojekter uden konsekvenser kan bygges for færre og færre penge.

Pihl & Søn påtog sig projekter, der var økonomisk uholdbare, og sendte regningen nedad. Løndumping, manglende lærepladser og dårlige arbejdsvilkår bliver svaret, hvis der ikke stilles krav.