Skolebørnene har for nylig fået sommerferie. Det er en tiltrængt ferie for både børn og voksne efter to en halv måned, hvor skole og fritidstilbud har fulgt retningslinjerne for at undgå spredning af covid-19.

Fritidstilbuddene skal have tid til at rejse sig igen, når vi kommer ud på den anden side, ellers vil de ikke kunne overleve covid-19.

Det er gået godt, fordi der har været mange solskinsdage, og børnene har holdt hovedet højt og holdt ud. Det har de gjort, selvom retningslinjerne har vendt op og ned på børnenes hverdag både i skoletiden, og når de fik fri fra skole og skulle møde i fritidstilbuddet.

Mange fritidstilbud har frem til sommerferien kørt med nødpasning, og alle aktiviteter er foregået udendørs. Børnene har været delt op klassevis, de kreative projekter er sat på stand-by og legetøjet gemt væk.

Fritidstilbuddet er blevet statisk og ensformigt på grund af retningslinjerne, og som en konsekvens oplever flere fritidstilbud, at mange børn melder sig ud. Det kan mærkes på økonomien, og den hurtigste løsning på det lyder desværre til at være en besparelse på personale andelen i fritidstilbuddet.

Må stoppe gode lege

Den 19. juni udsendte børne- og undervisningsministeriet en pressemeddelelse med retningslinjerne for grundskoler samt ungdoms- og voksenuddannelser, som vil gælde fra d. 1. august.

Nu må børnene igen sidde, som de plejede før covid-19 i klasselokalet og så ophører nødundervisningen.

Men det er også det eneste, som ændres fra “de gamle” retningslinjer:

• Legetøj og redskaber må kun anvendes, hvis det kan rengøres.

• Børnene skal holde afstand.

• Børnene må ikke blande sig på tværs af børnegrupper.

Hver dag i den SFO, hvor jeg er pædagog, må jeg stoppe gode lege, fordi legen bryder med retningslinjerne.

Karen og Sigurd ligger på gyngen sammen. De griner og har det sjovt med deres leg, hvor de ligger tæt sammen i gyngen. Men det må de ikke ifølge retningslinjerne.

Sigurd går i 0.A og Karen i 1.B, altså kommer de fra to forskellige børnegrupper. Det skærer i mit hjerte at bryde ind i deres fantastiske leg, men det er jeg nødt til.

Jeg opfordrer dem til at lege legen på afstand, men jeg har ødelagt det, legen var. Legen er slut, og de går hver til sit.

Gift for fritidspædagogikken

Retningslinjerne nu og efter sommerferien er gift for fritidspædagogikken.

Vi kan ikke lave aktiviteter, som vi plejer, fordi vi ikke kan sikre afstand og optimal rengøring efterfølgende i vores rammer, og med det antal børn vi har i forhold til antal pædagoger.

Vi gør vores ypperste for at fastholde børnene. Vi gør alt, hvad vi kan, for at lave covid-19 sikre aktiviteter, som er spændende, men det er bare ikke det samme. Og resultatet af det er mange udmeldinger.

Før sommerferien var vi virkelig heldige med vejret. Når vi vender tilbage efter sommerferien, vil regnvejrsdagene blive mere talrige, og temperaturen vil gradvis falde, og vi ved ikke, hvor længe vi skal blive ved med at tage forholdsregler for at undgå smittespredning.

Selvfølgelig skal retningslinjerne følges fordi vi ligesom alle andre har et ansvar for at covid-19 ikke spredes. Men jeg har allerede nu hørt om fritidstilbud, hvor der bliver talt om nedskæringer på grund af det drastisk faldende børnetal og det allerede efter sommerferien.

Drop sparekniven

Derfor har jeg en bøn til skoleledere og byrådspolitikere rundt omkring i landet. Slå koldt vand i blodet. Sving ikke sparekniven over fritidstilbuddene. Lad være for børnenes skyld.

Retningslinjerne for smittespredning vil på sigt blive unødvendige – det vil blive godt igen, og børnene vil komme tilbage, og så skal der være personale til at tage imod dem.

Fritidstilbuddene skal have tid til at rejse sig igen, når vi kommer ud på den anden side, ellers vil de ikke kunne overleve covid-19.