Grundforløb på erhvervsuddannelserne vrimler med for eksempel fremtidige arkitektstuderende, der knap nok har tænkt sig at nå til hovedforløbet, fordi de slet ikke er interesserede i uddannelsen. Til stor irritation for både skole og elever.

Grundforløbet på erhvervsskolerne skal ikke bare blive en ekstra fordel før opstart på arkitektskolen. 

Så nu spørger jeg, hvor er respekten for den faglige stolthed?

Københavns Tekniske Skole er til daglig fyldt op med elever. Der er elever, som gerne vil være snedkere, mediegrafikere eller metalsmede. Uanset hvad de vil være, så starter de alle sammen på et grundforløb. Her går en masse spændte elever, som har en spirende håndværker i maven, men ikke dem alle.

Politikerne har nemlig ikke forstået, at erhvervsskolerne er et uddannelsessted, hvor du tager hele uddannelser. Politikerne mener for eksempel, at det er et sted, hvor man lige tager et forberedelseskursus til arkitektskolen.

Med politikernes manglende handling som årsag, er der mange der blandt andet tager grundforløbet på snedkeruddannelsen - for at få et kursus i specielt materialelære.

De forkerte, der bliver sorteret fra

I sig selv, er der jo ingen problemer med, at man gerne vil forstå et fag, men når nogle uddannelser med den lunkne erhvervsskolereform nu bliver belagt med kvoter, er det ikke optimalt at komme ind og tage en plads fra en elev, som reelt set gerne vil fuldføre uddannelsen.

Dermed mangler en forståelse og en respekt for, at snedkeruddannelsen er en faglig uddannelse, som varer længere end bare et halvt års grundforløb. Snedker det er noget man vil, og det er noget, man brænder for, ligesom alle andre uddannelser.

Derfor er det også et problem, når man ikke gør noget ved det.

Politikerne valgte at indføre kvoter, men hvad hjælper det, hvis det ikke er de rigtige elever, der bliver sorteret fra? Hvordan kender man forskel på de elever, som vil det ene eller det andet? Og hvad fuck hjælper det, hvis halvdelen af et hold ryger efter grundforløbet?

Politikerne sidder på nøglen

Jeg tror ikke, at løsningen er kvoter, især ikke kvoter lavet på beregninger fra et estimeret kommende arbejdsmarked.

Nej, løsningen må i stedet være, at man giver flere - især unge - mulighed for at tage korte kurser. Kurser som sikrer, at de kan forbedre sig til videre uddannelse.

Som det er lige nu, tager den gruppe unge pladsen for de elever, som gerne vil - for de elever som brænder for et fag, og som ønsker at bruge deres hænder og hoved til at færdiggøre en erhvervsuddannelse.

Så min bøn til politikerne er, at de skal få øjnene op for, hvad faglig stolthed er, så vores erhvervsuddannelser ikke bare bliver en ekstra fordel før arkitektskolen.