Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg med den nye finanslovsaftale havde ønsket og håbet på mere, men samlet set er finansloven et skridt i den rigtige retning. Efter mere end et tiår med sværere og sværere kår for velfærden, ser vi nu forhåbentlig begyndelsen på en genopretning.

For mig er finanslovs-forliget blot begyndelsen, og i FOA har vi tænkt os at holde partierne bag forliget fast på at fortsætte udviklingen.

Der er stadig mange kampe, der skal kæmpes for at få vores fælles velfærd tilbage på fode igen. De sidste ti år er udgifterne per borger faldet, samtidig med at behovet er vokset. Det har efterladt et stort hul i vores velfærd, som i flere år har presset både borgerne og de ansatte. Vi som ansatte i den offentlige sektor har skullet løbe hurtigere og hurtigere og har skullet se i øjnene, at vi ofte ikke har kunnet levere den velfærd, der blev efterspurgt, og som vi selv gerne ville kunne levere.

Jeg ved godt, at genopretningen af velfærden skal ses og forfølges over en årrække. For mig er finanslovsforliget blot begyndelsen, og i FOA har vi tænkt os at holde partierne bag forliget fast på at fortsætte udviklingen.

Minimumsnormeringer

Partierne bag finansloven har afsat 1,6 milliarder kroner til minimumsnormeringer, som skal indfases fra årsskiftet frem til 2025. Første del på 500 millioner kroner falder næste år, hvor beløbet fordeles ud fra antallet af børn i den enkelte kommune.

Forældre, fagforeninger, forskere og mange andre gode kræfter har sagt klart og tydeligt, at vi har brug for et massivt løft på børneområdet. Og politikerne har lyttet. Det er en vigtig første sejr.

Anstændige normeringer er blot første skridt på vejen mod en ny kurs for børnepolitikken. Men vi ved godt, at der fortsat skal kæmpes for, at minimumsnormeringerne også kommer til at gælde på institutionsniveau. Området har brug for et generelt kvalitetsløft, som også handler om at få området uddannelsesdækket, samt bedre efter- og videreuddannelse og tilsyn.

Løft af psykiatrien

Det er positivt, at psykiatrien bliver tilgodeset med 600 millioner kroner. Og på høje tid. Psykiatrien er det sted, hvor vi oplever uligheden i sundhedssystemet mest tydeligt. Psykisk syge danskere dør mellem 15 og 20 år før deres medborgere. Det er både triste og skammelige tal, som understreger, hvor vigtigt det er, at psykiatrien igen kommer ind på den politiske prioriteringsliste. Derfor er det vigtigt, at vi holder fast i behovet for en 10-årsplan, der skal genopbygge det psykiatriske område. Ikke mindst med fokus på socialpsykiatrien og de mange mennesker med dobbeltdiagnose, som desværre ofte bliver svigtet i dag. Desværre er der med finanslovsaftalen ikke ekstra penge til socialpsykiatrien – de penge, der er afsat, går til behandlingspsykiatrien. Der er brug for, at politikerne i den kommende tid også prioriterer socialpsykiatrien og bostederne.

Opholdskravet forsvinder

Et flertal i Folketinget vedtog sidste år, at man for at kunne få dagpenge skulle have boet i Danmark eller EU i syv af de seneste 12 år. Det krav er væk med den nye finanslov. Opholdskravet repræsenterede endnu en udhuling af dagpengene. Det var en såkaldt stramning opfundet for at genere udlændinge, og som hurtigt viste sig at ramme ganske vilkårligt. Vi var imod det fra begyndelsen, og vi er glade for at se det forsvinde.

Grønne tiltag

Den nye finanslov indeholder også en række grønne elementer og peger frem mod den klimalov, som regeringen og dens støttepartier har aftalt. Det er vigtigt, at den grønne dagsorden er med helt fremme sammen med velfærden i en finanslov, der vil sikre en bedre fremtid for alle danskere.

De fejlslagne reformer og budgetloven

Finanslovsaftalen indeholder desværre ikke penge til at rette op på nogle af de fejlslagne reformer, som tidligere regeringer har gennemført, det drejer sig blandt andet om sygedagpenge, førtidspension og fleksjobordningen. Det vil vi i FOA fortsat kæmpe for i de kommende år.

Og så skal vi altså lige få bugt med budgetloven og Finansministeriets regnemaskine, så der på fornuftig vis kan træffes de rigtige beslutninger om velfærdsudvikling.