05 May 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Overenskomsten skal løfte os

Blogs

Morten Egede
Formand for 3F Ungdom i 2016-2017
Murersvend siden 2016. Formand for EEO - Erhvervsskolernes ElevOrganisation - fra 2015-2016 I november 2016 valgt som formand for 3F Ungdom
Blogindlæg af Morten Egede
ons. 08. mar - 2017
man. 26. sep - 2016
tir. 12. apr - 2016
tir. 05. jan - 2016

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 08. marts, 2017, 15:52:02

Overenskomsten skal løfte os

Vi får hele tiden at vide, at det er vigtigt at være med i en rigtig fagforening, fordi den kan løfte arbejderklassens vilkår. Jeg mangler bare at se det ske i virkeligheden.

Det der gør, at vores overenskomstsystem i Danmark virker, er, at det både løfter os og holder os i ro. Men lige nu holder det os bare i ro.

Hvis ikke vi forbedrer forholdene for de danske arbejdere hver gang, der er ok-forhandlinger, kan vi lige så godt være en gul fagforretning.

Når vi engang imellem bliver mindet om, hvorfor det er vigtigt at være med i en rigtig fagforening, så forklarer vi det med, at det er fordi, en rigtig fagforening bliver ved med at løfte arbejderklassens vilkår højere op, og det gør de gule ikke.

Det, synes jeg også, er en fed anskuelse af fagbevægelsen, og jeg kan virkelig godt lide den tankegang, men jeg mangler bare engang imellem at se den blive til virkelighed.

Værn mod dumping og nedslidning

Noget af det, der er vigtigt på den lange bane for os i byggebranchen, hvor jeg selv kommer fra, det er, at vi får følgende to ting igennem ved overenskomstforhandlingerne: Den ene er et værn mod nedslidning, som kan beskytte os unge arbejdere, så vi kan holde til at gå på arbejde de næste mange år. Den anden ting, vi mener er vigtigt, er, at vi får et værn mod social dumping - bedre kendt under navnet kædeansvar.

Man siger, at industriens overenskomst sætter rammerne for resten af overenskomsterne. Det kan vi så ærgre os over i byggeriet. For med de såkaldte "forbedringer", der er blevet forhandlet igennem i industriens overenskomster, så kommer det til at betyde, at arbejdsgiverne kun vil få nemmere ved at tage os hårdt i røven. 

Hvor er vores krav?

Når man sætter industriens overenskomst op mod byggeriets, så kan vi groft sagt tørre røven i det papir, den er skrevet på. Vores interesser og krav om et værn mod nedslidning og social dumping, rører den nye aftale i industrien på ingen måde ved.

Jeg synes, det er synd for os arbejdere, at vores fagforeninger ikke tager hånd om de problemer, der rent faktisk er de vigtigste for at sikre arbejderklassens løn og rettigheder. At fagforeningerne ikke dæmmer op for udnyttelsen af udenlandsk arbejdskraft og sikrer, at vi kan holde på arbejdsmarkedet i flere år, end vi kan i dag.

Jeg håber, at byggeriets overenskomst kommer til at afhjælpe de her problematikker, så vi kan få en stærkere arbejderklasse, som holder hele vejen til pensionen, så vi ikke er nedslidt efter 30 år på arbejdsmarkedet og skal være invaliderede de sidste 30 år før folkepensionen.

Så må vi stemme nej

Jeg vil se resultater, der direkte kan forbedre forholdene for os i byggeriet, ellers bliver jeg nødt til at anbefale, at vi stemmer nej til den kommende overenskomst. For vi kan jo ikke bare stå til og nøjes med overenskomster, der er lige så ringe, som dem de gule fagforeninger laver.

Vi skal være den fagforening, der forbedrer forholdene for de danske arbejdere hver gang, der er overenskomstforhandlinger, ellers kunne vi jo lige så godt være en gul fagforretning.

Styrken kommer fra fællesskabet, og det skal den blive ved med.

God kamp derude!