Når man finder et opslag i dag til snart en hvilken som helst stilling på arbejdsmarkedet, står der som regel, at de søger en "robust" arbejder til jobbet. Det dækker over et elendigt arbejdsmiljø og et hjernedødt højt arbejdspres - og kan arbejderne ikke klare mosten, så får de skylden for ikke at være "robuste" nok.

Der er ingen steder på uddannelserne, der kan spares længere, uden at det gør rigtig ondt.

Da jeg startede på murerskolen i Haslev, var der en arbejdsmand ansat til at sørge for, at skæremaskinerne virkede, at affaldet kom op i en container, og at der var orden på pladsen. Han er imidlertid sparet væk i forbindelse med en flytning, så de opgaver tilfalder nu de stakkels lærere, der først og fremmest bruger en del tid på undervisningen, men også en del tid på forberedelse af undervisningen.

Ud over at skulle forberede opgaver og den almindelige forberedelse i øvrigt skal lærerne også bestille materialer hjem; måle lokaler op; sætte maskiner op og indrette den generelle plads på skolen, så det fungerer. Alt det tager bare en hel del tid, og så fungerer det ikke, at der først bliver skåret ned på deres forberedelsestid og bagefter på deres budgetter, for så kan jeg sgu godt forstå, at skidtet ikke længere hænger sammen, og at luften hurtigt fiser ud af ballonen.

Siden 2012 er der blevet fyret ca. 10 procent af de ansatte på erhvervsskolerne og kommet ca. 3500 flere årselever. Det ER et problem, og det burde politikerne kraftedme snart indse inde på borgen. De skal jo ikke ødelægge flere menneskers liv end højst nødvendigt ved at give dem nederlag, fordi lærerne ikke har muligheden for at lave ordentlig undervisning lige meget, hvor gerne de vil.

Det bliver bare svært, når man som lærer ligger syg derhjemme med stress og andre problemer og oveni have dårlig samvittighed over at efterlade kollegaerne i en endnu værre situation. For er man syg, er der pludselig en lærer til tre klasser og ikke to som ellers. 

Hvis ikke lærerne har muligheden for at gennemføre god undervisning, ser det godt nok sort ud. Ud over omprioriteringsbidraget laver regeringen nemlig også deres ukendte, skjulte besparelser som eksempelvis meget lave taxametre på GF1. Der blev nemlig skruet på besparelsesknappen, men ingen har rigtigt opdaget det. De generelle besparelser på taxameteret pr. elev faldt 6 procent på trods af, at de påstod de friholdt erhvervsuddannelserne sidste år. Simpelthen en ommer.

Ønsker vi et uddannelsessystem, hvor lærerne bliver syge af deres arbejde, og undervisningen kun bliver dårligere for os lærlinge? Hvis man spørger mig, er investering vejen ud af problemerne. Der er ingen steder, der kan spares længere, uden at det gør rigtig ondt.

For det er uddannelser, vi skal leve af, ikke besparelser…