Gadejuristens loyalitet ligger hos stofbrugerne, sexarbejderne, de hjemløse og resten af gadefolket. Kriminaliserede minoriteter, der er stort set stemmeløse. Derfor går vi gennem ild og vand for hver enkelt og også til både røde og blå partier for at sikre gadefolkets overlevelse, rettigheder og bedst mulige liv.

Man ikke får taget højde for, at stort set alt er anderledes allernederst nede.

Det er der ikke nogen eller noget, der kommer til at lave om på. Men det har sin pris. Jeg og resten af Gadejuristen må lægge øre til alskens beskyldninger og fordømmelse, når vi roser eller endda bare taler med politikere, som nogle er uenige med. Og der er vist ikke nogen politiker, som alle kan lide. 

I sidste uge havde vi statsminister Lars Løkke Rasmussen med på gaden. Da vi delte det på Facebook, måtte vi ikke kun bruge tid på at fjerne utilstedelige grovheder. Vi blev også beskyldt for at være i lommen på ham.

Løkke på gaden

Folk må mene, hvad de vil om enhver. Men det er nu en gang uvurderligt, at en statsminister tager sig tid til at møde gadefolket direkte og her selv hører, hvad de har at sige. Det kan ingen embedsmand eller organisation formidle bedre, end de selv kan. Og i øvrigt var gadefolket meget mere ordentlige end internetkrigerne. Det er der nu ikke noget nyt i. Vi har haft alle partier med på gaden, og de bliver altid behandlet pænt.

Reaktionen på statsministerens gadetur er ikke et enkeltstående tilfælde. I Gadejuristen bliver vi ofte kritiseret for at rose et godt initiativ, der åbenbart kom fra det forkerte parti med den forkerte farve. Den slags nonsens kan gadefolket ikke bruge til noget. Det er virkeligheden på gaden alt for alvorlig til. Derfor vil det altid være indholdet og ikke uvæsentligheder som partifarve, der er det relevante for mig.

Hvis man kigger lidt tilbage i Gadejuristens bidrag til den offentlige debat, vil man finde, at vi deler ris og ros lige, hvor det er fortjent.

Der er ikke nogen tvivl om, at den siddende regering har været drivkraft bag forringelser for gadefolket. Tigger- og hjemløshedskriminalisering er de oplagte eksempler. Men samme regering skubber nu på for rettigheder til sexarbejderne. Og heroinbehandlingen til de mest udsatte stofbrugere fik vi i øvrigt med Lars Løkke Rasmussen som sundhedsminister.

Klar tale

Uanset om den til enhver tid siddende regering er rød eller blå, er det et gennemgående problem, at man ikke får taget højde for, at stort set alt er anderledes allernederst nede. Derfor virker politiske tiltag så ofte ikke efter de erklærede hensigter, tværtimod forværres forholdene. Og derfor er den direkte dialog helt afgørende.

Det er Gadejuristens forpligtelse altid at tale klart om politiske udspil og ændringer. Kommer der noget godt for gadefolket, så roser vi det. Kommer der noget dårligt, bliver det påpeget. Det bliver vi ved med. Og uanset, hvad der sker, fortsætter vi dialogen med enhver, der gider. For det er sådan vi arbejder som forudsætning for at opnå mere godt end skidt i fremtiden.