06 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Rødt svigt af sexarbejderne

Blogs

Nanna W. Gotfredsen
Jurist, medstifter af Gadejuristen
Nanna W. Gotfredsen er medstifter af Gadejuristen og har arbejdet som gadejurist i over 20 år. Gadejuristen sikrer juridisk hjælp til stofbrugere og andre socialt udsatte mennesker.
Blogindlæg af Nanna W. Gotfredsen

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Lørdag, 08. juni, 2013, 08:42:12

Rødt svigt af sexarbejderne

Regeringen afviste blankt at indrette straffelovgivningen på en måde, så den ikke længere i sig selv udgør en sikkerhedsrisiko for sexarbejderne.

En unik mulighed for at forbedre sexarbejdernes arbejdsforhold og øge deres personlige sikkerhed, blev i denne uge forpasset af regeringen og Enhedslisten. Et svigt af dimensioner som sexarbejderne overlades byrden af. Men måske de snart bliver det "sociale problem”, som disse partier så længe har hævdet, at de udgør?

Det hævdes ofte i den politiske debat, at prostitution blev afkriminaliseret i 1999. Det er ikke korrekt. Prostitution – eller sexarbejde – blev dengang kun delvist afkriminaliseret. Dét, at sælge seksuelle ydelser er fortsat de-facto kriminaliseret, fordi alt og alle rundt om sexarbejderne fortsat er kriminaliseret. Om de så er brodne kar eller ej.

Risikoen for at blive dømt for rufferi betyder, at feltet også tiltrækker personer, der er ligeglade med strafrisikoen. Personer, der kan have mangt og meget andet på samvittigheden allerede, hvor en dom for rufferi måske endda ligger i den milde ende.

Herfra bliver det endnu mere umuligt at arbejde både sikkert og lovligt.

Forud er gået flere års grundigt arbejde i Straffelovrådet. Da de juridiske eksperters betænkning i efteråret blev offentliggjort, lød anbefalingen, at man burde afstå fra at kriminalisere sexkøb. Dertil skulle man justere rufferilovgivningen, så sexarbejderne ikke længere var henvist til at samarbejde med personer, der var ligeglade med risikoen for at blive dømt for rufferi.

For at kunne arbejde under så trygge og ordentlige forhold som muligt, skulle sexarbejdere i ligeværdigt fællesskab kunne tilknytte såkaldte telefondamer, vagter, chauffører og så videre uden, at skulle være bange for, at de selv eller de tilknyttede medarbejdere kunne blive dømt efter de straffelovsbestemmelser, der ellers netop hævdes, at skulle udgøre beskyttelse af sexarbejderne mod overgreb og udnyttelse.

Regeringen afviste imidlertid blankt at indrette straffelovgivningen på en måde, så den ikke længere i sig selv udgør en sikkerhedsrisiko for sexarbejderne. For det ”ville sende et forkert signal”. Og ”prostitution er jo et socialt problem” lod man forstå. Ja, det kan det i hvert fald blive under den rufferilovgivning, som regeringen og Enhedslisten fik vedtaget i mandags.

Herfra bliver det endnu mere umuligt at arbejde både sikkert og lovligt. En sexarbejder har rammende opsummeret situationen sådan her: ”Det er lovligt at købe og sælge sex. Bare ikke under nogen omstændigheder.”

Det klinger hult, når det politisk hævdes, at man ”vil hjælpe de prostituerede”, samtidig med at man er hermetisk lukket overfor deres faktiske ønsker og behov. Og sagen er nu den, at mens rød blok i årevis har hævdet, at de vil ”redde” sexarbejderne, må det forventes, at blive blå blok som i forhold til sexarbejdernes personlige sikkerhed og arbejdsmarkedsrettighedsmæssige ligestilling faktisk bliver deres redning.

Nyeste blogindlæg