Ordene her er skrevet, mens vi endnu ikke vidste, hvem der skal stå i spidsen for Danmark de kommende år. Krydserne var ikke sat.

Set fra en gadejuridisk vinkel på stenbroen blandt vores allermest udsatte medborgere, det vil sige stofbrugere, hjemløse, gadesexsælgere, sindslidende med flere, er det sådan set også ret ligegyldigt, om det blev blåt eller rødt. For kravene til det regeringsgrundlag, der lige nu arbejdes på, er de samme.

Det er rimeligt nu at forvente, at der faktisk leveres, uanset hvem der vandt valget.

En god udsattepolitik er ikke – eller burde ikke være – et ideologisk spørgsmål, men derimod et spørgsmål om, hvad der virker og derfor skal til for den enkelte svært udsatte, og at vi dertil får luget ud i ethvert unødigt benspænd af strukturel karakter.

I valgkampen har den ene statsministerkandidat kørt kampagneplakater i tæt omfavnelse med den fixerumsbruger, som Danmark lærte at kende i en artikel i BT. Den anden kandidats første indspark i valgkampen var, at han ville have et socialt sikkerhedsnet, der er så fintmasket, at det hjælper alle, der har brug for det.

Også på den baggrund er det rimeligt nu at forvente, at der faktisk leveres, uanset hvem af dem der vandt, ligesom det bør kunne forventes, at de står sammen om opgaven. Udsatteindsatsen må aldrig være genstand for uvedkommende parti- og blokpolitiske forhold. For netop den slags betaler de udsatte en meget høj pris for.

For at komme godt fra start med udarbejdelsen af regeringsgrundlaget er her et par forslag til inspiration.

1. Etablerede udsattepolitikker, herunder narkotikapolitikken, skal underkastes et grundigt og fagligt kvalificeret eftersyn. Da der er tale om komplekse fænomener, kan dette afgørende arbejde ikke udføres af politikere og embedsfolk alene. De udsatte selv, deres pårørende, fagpersoner og forskere skal inddrages.

2. Retssikkerhed for udsatte. At opleve sig som bærer af rettigheder er en grundforudsætning for den optimale identitetsudvikling. Ethvert offentligt tiltag samt støttede private aktører skal pålægges at arbejde rettighedsbaseret.

3. Udsatte skal afkriminaliseres. Straf er det allermest indgribende reguleringsværktøj. Straf skal også af den grund reserveres handlinger, der ved gerningspersonens onde vilje skader andre. Handlinger, der allerhøjst kan skade én selv, såsom besiddelse af stof til eget brug, skal ikke længere kunne straffes.

4. Afskaffelse af hjemløshed. Hjemløshed er et alvorligt socialt problem og samtidig et komplekst fænomen. Og vi ved også, at det er kosteffektivt at skaffe den hjemløse bolig.  

5. Afkriminalisering af sexarbejde. Sælgere af seksuelle ydelser skal ligestilles arbejdsmarkedsmæssigt med selvstændigt erhvervsdrivende. Svært udsatte (tidligere) sexsælgere skal sikres kvalificeret hjælp og støtte.

Tillykke med magten. Husk nu stenbroen.