Kritikken af Danmark strømmer ind fra FN’s menneskerettighedskomite. 

I foråret blev Danmark dømt for diskrimination i en sag om et torturoffer, der fik afslag på dansk indfødsret, selv om hans PTSD tilstand er så alvorlig og kronisk, at han aldrig kommer til at lære dansk i det omfang, der stilles krav om. Den manglende dispensation blev derfor af FN-komiteen anset for diskrimination på grund af handicap. 

Som kronen på værket sender regeringen så næsten samtidigt et lovforslag i høring om at begrænse adgangen til international retshjælp. 

Den danske regering meddelte den 3. november FN, at man har læst afgørelsen og vil sende den videre til Folketinget til overvejelse. Altså intet om at den forurettede skal have statsborgerskab eller erstatning.

Afgørelsen kunne have været et ”wakeup call” for Danmark. I stedet har folketingspolitikerne yderligere strammet reglerne for at opnå statsborgerskab, herunder mulighederne for at opnå dispensation på grund af kroniske lidelser.

Og nu kan man læse på Flygtningenævnets hjemmeside, at FN i september kom med fire afgørelser, der underkender nævnets beslutninger om at tvangsudsende asylansøgerne. I oktober fandt FN overtrædelse i endnu en sag.

Og den 16. september 2015 blev en sag lukket fordi " .. the author and the State party have reached an agreement.."

Sagt på dansk: Flygtningenævnet har givet ansøgeren asyl, efter hans klage er kommet under behandling hos FN. Derfor er der indgået forlig, så der ikke kommer yderligere afgørelser op på FN’s hjemmeside, som de fem ovennævnte. Det, at sagerne bliver stoppet, fordi ansøgerne får asyl, sker faktisk ofte, men de glider ud af ”statistikken”, så det ikke ser helt så galt ud med Danmarks manglende overholdelse af menneskerettighederne. 

Man kunne have den naive tanke, at de danske myndigheder er glade for hjælpen fra FN og de organisationer og advokater, der har indsendt sagerne. Intet kunne være mere forkert. Flygtningenævnet har genbehandlet de første to sager, hvor FN vurderede, at Danmark ikke overholdt konventionerne. Normalt bliver sager afgjort samme dag i nævnet. Stor er således forundringen, når der endnu ikke er kommet svar fra nævnet. Hvis holdningen var positiv over for FN’s afgørelser, havde de pågældende allerede modtaget deres opholdstilladelser.

Som kronen på værket sender regeringen så næsten samtidigt et lovforslag i høring om at begrænse adgangen til international retshjælp. Så bliver det da vist ikke mere krysteragtigt. I stedet for at glæde sig over, at vi har undgået at udsende mennesker til tortur og andre overgreb, så skruer man ned for (rets-)hjælpen til de mennesker, der har mest behov. Man kan håbe, at mange organisationer vil gøre indsigelse inden udløbet af høringsfristen i december, fordi muligheder for at få hjælp til at føre disse sager bliver  stærkt begrænset med dette lovforslag.

At det bliver gennemført uanset protester, kan der dog ikke herske tvivl om, for det synes i øjeblikket at være det eneste håb, de danske myndigheder kan have for at kunne dæmme op for kritikken fra det internationale samfund.