Kære blog læser – tak for året der gik – jeg ser frem til vores ”samvær” i 2016!

Lad mig dog starte det nye år med at sige undskyld, fordi jeg brugte så meget af min spalteplads i 2015 til at skælde ud på menneskerettighedssituationen i Danmark. Nogle af jer kan måske godt været blevet lidt trætte af det evindelige ævl fra min side. Der kunne endda være dem, der ville sige, at det bare er det sædvanlige "ulven kommer" brokkeri!

2015 er det år, hvor FN’s komiteer flest gang har fundet Danmark i strid med de internationale menneskerettigheds konventioner.

Til mit forsvar vil jeg påpege, at nu, hvor året er gået, står det lysende klart, at det ikke bare er noget, jeg har fundet på, men at der er fuldt belæg for, at vi bevæger os i den helt forkerte retning – med ekspresfart!

En måde at måle situations alvor på er at se på, hvordan omverdenen bedømmer os. Vi er alle bekendt med, at store udenlandske aviser skriver om de foreslåede regler om at fratage flygtninge deres kæreste ejendele, og rækken af andre grimme stramninger, der er på vej. Men der er faktisk også et andet, meget mere kontant internationalt måleinstrument.

FN har etableret en række komiteer bestående af eksperter, der har til opgave at overvåge, om medlemslandene overholder menneskerettighederne for kvinder, børn, torturofre og alle os andre, der som mennesker er i besiddelse af grundlæggende rettigheder.

De forskellige medlemslande afgiver rapporter og møder med flere års mellemrum frem til møder i FN-bygningen i Geneve til en slags eksamen. Tilfældigvis var det i 2015 sådan, at Danmark var sat på dagsordenen i FN’s kvindekomite i februar (sidste gang var i 2006), Racediskriminations-komiteen i maj og Tortur-komiteen i oktober.

Desuden er Danmark netop nu blevet udsat for FN’s såkaldte Universel Periodic Review her i januar 2016. Kritikken fra de andre lande af især den danske udlændinge politik er sønderlemmende!

Desværre må jeg jo sige, man i udlandet har fået et meget præcist billede af menneskerettigheds situationen i Danmark. Naturligvis er alle meget diplomatiske og indleder eksempelvis de såkaldt ”Concluding observations” med en lang række plusord. Men når man er kommet forbi dem, så er der en alenlang liste af ”Concerns”, som man vel kunne forvente, hvis det havde været en "slyngel stat", der stod for skud, og ikke Danmark.

Naturligvis er man klar over, at forholdende er meget værre andre steder, så når Danmark alligevel får så hård en medfart, må det skyldes, at mens mange lande går fra dårligt mod bedre, så synes Danmark at gå fra bedre mod værre. Dermed undergraver vi, som burde være foregangsland, den positive udvikling, der faktisk er i gang mange steder – for hvorfor skulle de lægge sig i selen for at skabe forbedringer, hvis duksen i klassen alligevel sætter det hele overstyr.

Men det bliver værre endnu! For samtidig med de kritiske rapporter så bliver der også modtaget og behandlet konkrete klagesager fra Danmark i en lind strøm hos FN. Det betyder, at 2015 nu er det år, hvor FN’s forskellige komiteer flest gang har fundet Danmark i strid med de internationale menneskerettigheds konventioner i konkrete individuelle sager.

Det startede med FN’s menneskerettighedskomite, der i foråret 2015 gav den første advarsel med en afgørelse om diskrimination mod en ansøger om dansk statsborgerskab. Derefter er fulgt en række af afgørelser, hvor samme komite har underkendt det danske Flygtningenævns afgørelser om udvisning af forfulgte til deres hjemlande.

Senest har FN’s kvinde-komite fundet, at Flygtningenævnets udvisning af en kvinde til Pakistan var i strid med FN’s kvindekonvention. Endelig har FN’s tortur-komite kritiseret fængselspersonalet og politiets fremfærd i en sag om en frihedsberøvet asylansøger.

Alt i alt har Danmark således tabt ni sager ved FN’s forskellige komiteer i 2015, og vel og mærket alle sammen sager om menneskerettigheder for de såkaldte "fremmede". Ganske skræmmende.

Jo, ulven kommer desværre – og den har rigtig meget fart på!