Om en lille måned afholdes det næste klimatopmøde i Paris, og forventningerne til mødet er høje. Det er der også god grund til, set i lyset af vedtagelsen af FN’s 17 ny Verdensmål, der også stiller krav til forandringer i den vestlige del af verden.

Ser vi på tøj og tekstil, står forbruget og produktion heraf på verdensplan for den fjerde største udledning af CO2.

Specielt er det væsentligt at fremhæve mål nummer 12, der har til formål at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre, fordi en reel opfyldelse af dette mål udover at bevirke en markant forbedring af miljøet og klimaet også medvirker til opfyldelsen af de 16 øvrige mål.

Danskernes økologiske fodaftryk er stadig blandt de største i verden. Vores forbrug er vokset de sidste par år på trods af økonomisk krise, og at vi har haft klimakatastrofer tættere inde på livet end nogensinde før.

Mode og pris styrer

Ser vi på tøj og tekstil, står forbruget og produktion heraf på verdensplan for den fjerde største udledning af CO2. I 2013 var det danske forbrug 35 procent højere end verdensgennemsnittet. Trods en stigende interesse for mere miljørigtige tekstiler og en branche, der er begyndt at arbejde mere målrettet med bæredygtighed. Eksempelvis er produktion af økologisk bomuld stigende.

Det må dog erkendes, at der ikke er sket nok ændringer i branchen til at sænke belastningen inden for miljø- og socialområdet. Den egentlige efterspørgsel på de miljørigtige tekstiler er stadig for lille til, at det gør en forskel. Undersøgelsen fra 2013 viste yderligere, at det i dagligdagen mere er mode og pris, der styrer vores indkøb af tekstiler end hensynet til miljøet.

Den største del af vores forbrugsvarer produceres ikke længere i Danmark, og dette gælder også for tekstiler. Samtidig havner en del af ressourcerne desværre stadig i forbrændingen, når de kasseres, hvor de trods energiudnyttelse går tabt.

Denne problemstilling står Danmark ikke alene med, og det er derfor, at det er så vigtigt med mål nummer 12. Vores politikere bør tage en række forslag med til topmødet i Paris for at gennemføre netop dette mål på verdensplan.

Reparation og genbrug

Internationale krav om holdbarhed og genanvendelse af produkterne er et af de forslag, politikerne bør tage med til klimatopmødet. Ressourcerne skal holde længere, og for ikke at bremse muligheden for at skabe nye materialer og produkter skal produkterne kunne repareres og genanvendes. Sådanne krav vil også kunne føre til flere lokale arbejdspladser i form af flere beskæftiget med reparation og vedligehold.

En anden mulighed er at gå ind og se på ændringer af afgifter og skatter, så de i højere grad ligger på forureningen og ressourceforbruget. Hermed vil det være muligt at reducere uønskede forhold og fremme og understøtte det, vi gerne vil. Eksempelvis er forureningen og de sociale og økonomiske omkostninger ved produktionen af en t-shirt i dag nærmest gratis.

Det er ikke populært at regulere på forbruget, fordi forbruget sidestilles med vores økonomiske vækst og personlig selvbestemmelse. Samtidig er der unægteligt behov for, at vi ændrer vaner, hvis vi vil bremse klimaproblemerne og fortsat skal have ressourcer nok til en stigende verdensbefolkning.

Ved at bruge nye tilgange til økonomien, er det muligt at omforme den økonomiske vækst i en mere miljøvenlig retning.