Klimalov – borgerforslaget
Blogs
Klimalov – borgerforslaget
Klimaproblemerne nu står så højt på dagsordenen hos så mange, at der er en mulighed for, at det politiske system begynder at tage dem alvorligt.
Borgerforslaget om en ny klimalov samlede på kort tid de krævede 50.000 underskrifter.
Det viser, at klimaproblemerne nu står så højt på dagsordenen hos så mange, at der er en mulighed for, at det politiske system begynder at tage dem alvorligt.
Partierne til højre kan fortsat ikke bruges til noget – på nær de konservative på en god dag.
Førstebehandling i Folketinget
Debatten viste, at der er en bevægelse også her. Selv klimaministeren og ordførerne fra V-LA-K og DF udtrykte sympati for borgerforslaget og dets intentioner.
Oppositionen prøvede at trække mere håndfaste formuleringer ud fra flertallets side, dog uden held. Oppositionen havde jo stemt for den nuværende klimalov og havde derfor en form for forspring.
Men vi må ikke glemme, at det var under en S-R-regering, at den lov blev vedtaget. Selv om den ifølge regeringsgrundlaget skulle inspireres af de britiske og skotske love, så blev det kun en lille smule inspiration, for det blev kun til en lov om et klimaråd.
I NOAH var vi skuffede, fordi vi havde ført kampagne for en stærk klimalov, der skulle hvile på ”den internationale videnskabelige viden om forhold vedrørende klimaændringer, konsekvenserne af klimaændringer m.v.”.
Vi havde ikke meget tiltro til Klimarådet, da ministeren udpegede en økonom uden sporbar klimaviden som formand. Men klimarådet viste sig at få en gavnlig funktion under de seneste års ørkenvandring, og formanden var hurtig til at sætte sig ind i stoffet.
Jeg nævner dette forløb for at minde om, at man skal være vågen og oppe på tæerne, selv hvis der kommer en socialdemokratisk ledet regering igen. Finansministeriet ligger på lur og er parat til at slå ned på det, der udfordrer dets prioriteringer.
Hvad er det vigtigste?
NOAH’s udkast til en klimalov fra 2010 er både detaljeret og koncentreret (kun 14 sider). Den handler blandt andet om: Emissionsreduktionsmålsætninger; Emissionsreduktions- og Klimatilpasningsprogram; Arealanvendelse, energi, affald og transport; Koordinering med anden lovgivning; Involvering af offentligheden. Men det vigtigste er afsnittet om Emissionsbudgetter.
Debatten i Folketinget afslørede, at der desværre er mange, der ikke har sat sig ind i, hvad 'emissionsbudgetter' egentlig betyder. Det er nemlig grundlaget for overhovedet at vide, hvor man skal styre hen, og hvor meget man skal reducere hvor hurtigt.
Jordens klima reagerer på den samlede mængde af drivhusgasser, udledt over tid. Så de forandringer, vi ser nu med cirka én grads opvarmning, er resultat af udledningerne siden den tidlige industrialisering. Udledningerne voksede stille og roligt til engang efter 1950, hvor kurven begynder at gå stejlt opad. Nu er vi i en situation, hvor kurven skal gå nedad og faktisk spejle de historiske udledninger: De skal nu ud på den sorte pist og gå nedad meget hurtigt, inden al sneen smelter.
Derfor giver det ingen mening, når klimaministeren og andre kun vil snakke om et mål i 2050. LA's ordfører synes, ”at det er mest formålstjenligt, at vi holder os til en langsigtet målsætning”, så ”den grønne omstilling ikke bliver dyr og ineffektiv”, og man derfor mister befolkningens opbakning.
De vil ud på landevejen og snakke med ’alle danskere’ (!) om en ny klimalov. Statsministeren vil ikke ”presses” til at reagere, før det er sket.
Det siger kun alt for klart, at de ikke har tænkt sig at gøre mere, end de hidtil har gjort – og det er som bekendt utrolig lidt. Så partierne til højre kan fortsat ikke bruges til noget – på nær de konservative på en god dag.
Jeg vil så samtidig anbefale, at man holder nøje øje med, hvad der sker i den nuværende opposition, når de formentlig kommer til regeringsmagten. Presset fra Borgerforslaget og de mange klimademonstrationer og skolestrejker skal opretholdes. Der er virkelig brug for en stærk klimalov.