Den 6. februar indgik regeringen to aftaler med SF, Enhedslisten og De Konservative. Den ene handlede om, at Danmarks udledninger af drivhusgasser i 2020 skal reduceres med 40 procent. Der er allerede en bred energiaftale, som skal sikre de første 34 procent. Den anden aftale handlede om at vedtage en klimalov.

NOAH har længe arbejdet for, at Danmark skulle have en stærk klimalov, der skulle sikre, at vi påtager os vores retfærdige andel af det globale ansvar. Vi var derfor spændte på, hvad forslaget rummede.

Klimasatsningen er ikke i konflikt med ønsket om at sikre beskæftigelsen.

Lovforslaget er kun på to sider. Formålet er at etablere ”en overordnet strategisk ramme for Danmarks klimapolitik med henblik på at overgå til et lavemissionssamfund i 2050”. Der skal etableres et uafhængigt, fagligt baseret klimaråd. Og ministeren skal give en årlig klimapolitisk redegørelse. Slut.

I aftalen, i forslagets overskrift og i bemærkningerne nævnes også, at der skal være en ”proces for fastsættelse af nationale klimamålsætninger”, men den findes ikke i selve lovteksten.

Ikke en klimalov

NOAH har netop afgivet et høringssvar, hvor vi konkluderer, at der ikke er tale om en klimalov i international forstand. Den ligner ikke de britiske og skotske klimalove, som regeringsgrundlaget ellers henviser til, blandt andet fordi der mangler et samlet drivhusgasbudget for udledningen frem til 2050.

Dette budget skulle deles op i tre-årige delbudgetter, så fremtidige regeringer blev forpligtet til at leve op til deres del af ansvaret.

Udtrykket ”et lavemissionssamfund i 2050” er alt for vagt. Der er behov for en dobbelt målsætning for 2050:

1. Udfasning af fossile brændsler gennem energibesparelser og en energiforsyning baseret på vedvarende energi.
2. Reduktion af udledningen af drivhusgasser, så der sker et nettooptag i planter, jord og sediment via naturlige processer.

En torso uden krop

Uden mål, uden budgetter og uden definition af programmer til opnåelse af målene kan loven ikke være ”en overordnet strategisk ramme”. Klimaloven er reduceret til en lov om et klimaråd med tilhørende lovbemærkninger om redegørelser og processer. Så der er et hoved og en hale – men alt det ind imellem mangler.

Der er et påtrængende behov for, at lande, byer og virksomheder tager affære med præcise mål og metoder til at reducere klimabelastningen. Med en hel klimalov ville Danmark være med til at vise vejen for andre. De historiske og aktuelle CO2-udledninger er alt for store til, at Danmark kan kaldes en klimaduks, men landet huser en række vigtige virksomheder og vigtig klimavidenskabelig og ingeniørmæssig viden, som der er brug for, i den omstilling verden har brug for. Derfor er klimasatsningen i Danmark ikke i konflikt med ønsket om at sikre beskæftigelsen.

Det er positivt, at der kommer et uafhængigt, fagligt baseret klimaråd. Men der er brug for, at loven understreger, at klimarådet skal bygge på klimavidenskaben. Der er rigelig viden til stede til, at klimarådet kan gå meget konkret til værks og beregne det klimamæssige råderum for Danmark frem til 2050.

Læs mere på http://klima-sos.dk