14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fagbevægelsen tager socialt ansvar

Blogs

Blogindlæg af Palle Nielsen
tor. 18. feb - 2016
fre. 18. dec - 2015
fre. 11. sep - 2015
tor. 23. jul - 2015

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Fredag, 30. oktober, 2015, 07:26:43

Fagbevægelsen tager socialt ansvar

LO påtager sig et ansvar for de medlemmer, der ender udenfor arbejdsmarkedet og rammes af konstante angreb på vilkårene for syge, handikappede og socialt dårligt stillede.

LO's netop afviklede kongres vedtog et målprogram for perioden 2016 – 2019. Det er et målprogram, der indeholder store opgave og udfordringer de kommende år, ikke mindst i forhold til det rummelige arbejdsmarked.

Vores fællesskab omfatter også udsatte grupper uden for medlemskredsen og i samfundet.

Vi gik fra kongressen med bevidstheden om, at vi er en social bevægelse, der også tager hånd om de mennesker, der er dårligst stillet i samfundet.

Forbundsformand Dennis Kristensen fra FOA genopfriskede for de delegerede på kongressen LO's værdigrundlag:

”Alle mennesker er forskellige, men alle har lige værdi, og skal have lige rettigheder og muligheder.”

”Vores fællesskab omfatter også udsatte grupper uden for medlemskredsen og i samfundet. Vi er særligt forpligtet til at bryde den negative sociale arv”.

Konstante angreb på de mest udsatte

I dag er virkeligheden, at også LO-medlemmer ender udenfor arbejdsmarkedet.

Det er også LO-medlemmer, der rammes af de konstante angreb på vilkårene for syge, handikappede og socialt dårligt stillede. Det er også LO-medlemmer, der får ringere mulighed for sygedagpenge, fleksjob og førtidspension.

De mål, vi satte på kongressen for det rummelige arbejdsmarked, tager udgangspunkt i et stadigt behov for tiltag, der øger samfundets sammenhængskraft.

Vi skal have større rummelighed på arbejdsmarkedet, og de økonomiske forhold for de svageste må ikke forringes. Målene bliver drivkraften i vores faglige arbejde i forbundene og i fagforeningerne de næste år:

  • Forholdene for de ikke-arbejdsmarkedsparate skal forbedres.
  • Unge kontanthjælpsmodtagere med uddannelsespålæg skal fastholdes og understøttes i gennemførelses af den pålagte uddannelse.
  • Erhvervsdeltagelsen blandt udsatte borgere skal øges.
  • Fleksjobordningen skal forbedres.
  • Førtidspensionsordningen skal stadig være en reel – og værdig – mulighed for de svageste.
  • Sygefraværet skal nedbringes. Sygedagpengereformen skal blive en succes – jobafklaringsforløb efter 22 uger skal fungere.
  • Seniorer, der vil og kan, skal have mulighed for at fortsætte på arbejdsmarkedet.
  • Nedslidte seniorer skal have mulighed for at trække sig tilbage på værdig måde, blandt andet ved at seniorførtidspensionsordningen forbedres.

Kamp mod borgerligt flertal

Vi må desværre konstatere, at de kampe, vi skal kæmpe, bliver mod et borgerligt flertal på Christiansborg, som ikke har meget til overs for de mennesker, vi kæmper for. De anser dem for dovne, ugidelige og hverken personligt eller økonomisk motiverede til at være en del af arbejdsmarkedet.

Vores kamp bygger på respekt for det enkelte individs lyst og ret til at deltage aktivt i fællesskabet på arbejdspladsen.