Det var pokkers, tænkte jeg på Kokkedal Station, da mit øje fangede en plakat. "Pølsen af frilandsgris er: Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse", stod der ved den pølse, der engang havde været en lykkelig gris. Man kan godt sige, at dyrenes forening kunne kæmpe mere for dem, de skal passe på.

Men det kan man jo også sige om Socialdemokraterne, der havde fyldt perronerne med plakater: "Kommer du til Danmark, skal du arbejde". Socialdemokraterne skulle vide, hvor mange de er derude i verden, som vil rejse langt for at få et arbejde. Mere end 200 millioner er uden job, og det tal vil ifølge FN vokse med 10 procent frem til 2020. 73 millioner unge søger job. 319 millioner i arbejde tjener mindre end 2,15 dollars om dagen. I USA arbejder 85,8 procent af mændene og 66,5 procent af kvinderne mere end 40 timer om ugen.

Mange vil takke for invitationen og komme til et Danmark, hvor vi er besat af arbejde. Dem, der arbejder, skal arbejde mere. Børn og unge skal suse igennem uddannelsessystemet uden tid til at udvikle en selvstændig tanke. Dem på overførselsindkomster skal – ifølge DA's nye kampagne – sultes ud på arbejdsmarkedet. Alle mand af huse – arbejdet kalder!

Danmark er økonomisk, politisk og strategisk ved at forvandle sig til en arbejdslejr.

Danmark er økonomisk, politisk og strategisk ved at forvandle sig til en arbejdslejr. Vi hører hele tiden, at det er "af hensyn til konkurrencen". Jamen, så er det jo konkurrencen, der er problemet. Og "konkurrencestaten", som netop indretter samfundet til at deltage i konkurrencen. Vores arbejde og samfund bliver gjort til et vedhæng til de globale virksomheder, som åbenbart kan diktere spillets regler.

Hvor er frugterne af alt arbejdet blevet af? Hvem har formøblet dem? Tirsdag brød C20 aktieindekset gennem 1.000-pointloftet på Børsen og landede på 1.007,5. Jubel! Så er der da kommet noget ud af alt det arbejde.

Er det virkelig, hvad vi har brug for? Arbejds- og forbrugsfundamentalismen fremmedgør os og gør os til varer i mere og mere forfinede udskæringer til markedet. Den økonomiske logik stresser. Flere må arbejde, så nogle kan lave noget, samfundet (os) egentligt ikke har brug for. Er der ikke mange tusinder i arbejde, der ikke bruger deres tid samfundsnyttigt i forsikringsbranchen, finans- og banksektoren, ejendoms- og kreditsektoren, reklamebranchen...

Hvor mange gode ejendomme på byernes bedste adresser går ikke til spilde på den måde? Alternativet er arbejderstaten med en kvalificeret og raffineret human samfundsmæssig velstand for alle borgere. Et godt sted at begynde er at sætte arbejdstiden ned og indføre roterende frihed, så alle kan uddanne sig og forfølge deres lyster. Arbejdet kunne jo være en fantastisk dimension i vores liv. Det kan gøre hverdagen nemmere og vil udløse usete potentialer i vores store og små fællesskaber.