Sisyfos trillede sten, store sten. Fra bunden og op ad bjerget. Når han nåede toppen, trillede stenen ned igen og lagde sig ved bjergets fod. Sisyfos kunne begynde forfra i det uendelige. Dette Sisyfosarbejde var hans straf for at have krænket guderne. 

Utvivlsomt var det hårdt i den bagende sol. Bevidstheden om, at det aldrig ville ende, måtte være ubærlig. Tungere end sten. Den samme fornemmelse kan man også godt få i det her samfund, der føles som et tilbagerulningssamfund.

Med endnu en ti-årsplan – nu version 2025 – er det ligesom om, at jo mere der bliver produceret, bygget og fundet på, jo mindre råd til at lave samfund. Det har jeg aldrig forstået.

Man får en fornemmelse af, at der er en læk, hvor det stadig mere omfattende produkt af vores arbejde fosser ud.

Der er jo penge. Børskurserne er skudt godt i vejret. Virksomhederne har solide overskud. Vi har jo altid hørt, at det er sådan, at værdierne til velfærden bliver til. Ikke helt til at gennemskue. Er der ved siden af den jobløse vækst også noget så mystisk som vækstløs vækst? Berlingske kunne i al fald i august oplyse, at fra 2006 til 2016 har væksten i BNP i Danmark været på 0,1 procent, mens den i Tyskland har været 12,2 procent og 16,8 procent i Sverige. 

Ifølge bankernes og Dansk Erhvervs økonomer er der brug for probate midler, hvis den næste generation for første gang i 200 år ikke skal have en lavere levestandard. Skatten skal ned, uddannelsessystemet skal være mere effektivt, større dele af den offentlige sektor skal privatiseres, produktiviteten skal op med videre. 2025-planen byder derfor også på længere arbejdstid, mere erhvervsarbejde til studerende, der samtidig skal hurtigere igennem studierne, uarbejdsdygtige borgere skal i arbejde, og dem på overførselsindkomster bliver udsultet – og så videre. 

Man får en fornemmelse af, at der er en læk, hvor det stadig mere omfattende produkt af vores arbejde fosser ud. Og værre endnu, der trækkes veksler på fremtiden, fordi værktøjskassen er ved at være tom. På fem år blev der i Kina, USA, Storbritannien, Japan og eurozonen trykt for 12.000 milliarder dollars nye penge. Den Europæiske Centralbank køber obligationer for 80 milliarder euro om måneden, foreløbig frem til marts 2017. Denne diskontering af fremtiden har været en vigtig årsag til aktiekursernes og ejendomsmarkedets stedvise løft. Gæld. 

2025-regeringen har ingen væsentlige tiltag i forhold til klima. Det burde ellers interessere regeringen i et lavland, når den toneangivende klimatolog James Hansen sammen med en gruppe af førende forskere er nået frem til, at isen på Grønland og Arktis vil smelte ti gange hurtigere end hidtil forudsat. I løbet af de næste 50 år vil havvandet stige med 3,05 meter. Hidtil har klimapanelet IPCC regnet med op til én meter i 2100. 

Den samme økonomiske sang om vækst, produktivitet, balancer… udmøntes i lirekassepolitik. Medierne synger med. Store dele af arbejderbevægelsen og dele af venstrefløjen også. Hvor er initiativerne og debatten? For, som Venstre siger, ’det handler ikke om næste folketingsvalg, men om næste generation’. 

Nuvel, noget må ske snart. For ellers arme vore sisyfosbørn – født til at arbejde og øse.