Fra den lille by Davos i Schweiz med normalt 11.200 indbyggere, er der fra dens 1560 meter over havets overflade udsigt over verden. I denne uge svulmer den idylliske bjergby. Beskyttet af 4500 soldater kommer 2500 håndplukkede deltagere fra hele verden til World Economic Forum 2015 for at drøfte strategier for at håndtere verdens tilstand.

Det er en enorm beslutningskraft, der er samlet i Davos. WEF er, som det hedder, "uafhængig, upartisk og ikke knyttet til nogen specielle interesser." Det erklærede formål er at "forbedre verdens tilstand gennem offentligt/privat samarbejde." Og hvem er så medlemmer af WEF? Såmænd "1000 af verdens topvirksomheder og globale firmaer med en omsætning, der normalt er over 32 milliarder kroner." WEF er ikke for grønthandlere. 

Det er topspillere på den globale økonomiske scene, godt repræsenteret af verdens rigeste, der hvert år mødes i deres ’not-for-profit organisationen’, som de kalder den. WEF (dengang European Management Forum) blev oprettet i 1971 under navnet og under EU-kommissionen protektion. 

Vi skal ikke tage fejl af dens evne til at finde veje til at undslå sig for at opretholde væksten og udbytningen. Men det bliver ikke rart.

Er verdens tilstand forbedret? Det er den nok på nogle områder, men der er også fundamentalt skred i den. Den britisk baserede organisation Oxfam, som er inviteret til at deltage på WEF2015, har offentliggjort en rapport, der viser, at verdens værdier siver mod toppen i højt tempo. Det er absurde tal: Men i 2010 ejede 388 milliardærer det samme som den halve og fattigste del af verdens befolkning; blot fire år efter, i 2014, var det sølle 80 milliardærer. 3.500.000.000 mennesker har det samme, som de 80 har. 

Uligheden er horribel. Men et lige så alvorligt spørgsmål er magten i samfundet. Deltagerne i Davos er ikke de 1,8 milliarder mennesker i verden, der kun har irregulære jobs og er arbejdsløse. Magten følger værdierne. Og den bliver brugt, for eksempel til at lade regningen for destruktion af værdier, der følger kriserne, lande på de smalle skuldre. 

En anden vigtig faktor er kriserne i økologisystemerne. Forleden kom to nye rapporter fra forskere, som slog fast, at den kapitalistiske samfundsmodel er ved at presse os forbi a point of no return. Forskerne har fundet ni basale vilkår for vores liv på jorden. Fire af dem er overskredet: Balancer i fosfor og kvælstof, klimaet, jordens evner til dyrkning og økosystemernes stabilitet. Også disse fakta bliver præsenteret på WEF.

WEF handler om vækst alle vegne og altid. Men det er ikke en evighedsmaskine. Overakkumulationskrisens konksekvenser skærper de indre modsætninger i kapitalen og alle andre kriser. Selvom både den globale sociale polarisering og økologikollaps accelererer i hænderne på WEF-eliten, skal vi ikke tage fejl af dens evne til at finde veje til at undslå sig for at opretholde væksten og udbytningen. Men det bliver ikke rart.