30 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Den blå socialdemokrat

Blogs

Peter Schultz Jørgensen
Byplanlægger og forfatter
Har blandt andet skrevet bogen New York & kampen for byen samt artikelserien "Byen som politisk platform" i Arbejderen.
Blogindlæg af Peter Schultz Jørgensen
søn. 02. sep - 2018
søn. 24. jun - 2018
søn. 15. apr - 2018
søn. 11. mar - 2018
søn. 18. feb - 2018

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Lørdag, 22. februar, 2014, 09:00:50

Den blå socialdemokrat

Mens partitoppen jagter "den hemmelige socialdemokrat" er "den blå socialdemokrat" ved at holde offentligt udsalg af alt, hvad partiet engang var med til at skabe.

Der er mange grunde til, at et samfund er en god idé. Når man gør noget i et fællesskab, kan man meget mere, og det er muligt at lave komplekse ting, der forandrer sig hele tiden. Mennesker kan opnå frihed til udfoldelse via fællesskaber. Når vi puljer vores midler, er de større og rækker længere.

Der er mange flere gode grunde til at satse på at udvikle samfund. SR-regeringen med finansminister Corydon i front abonnerer ikke på nogen af dem. Derfor fortsætter regeringen med afvikling af elementer, der blev til i det såkaldte velfærdssamfund.

Du er for vild Corydon!

Vi har lige været igennem DONG-salget, der kløvede regeringen på grund af en massiv folkelig modstand. Corydon fortsætter nu med sit eget parti. Politikere fra Venstre og Konservative kan slet ikke få armene ned efter hans lancering af vidtgående initiativer til flere udbud af offentlige aktiviteter. "Hvor er Corydon vild", twitter de til hinanden.

Finansministeriet har afsat 4,5 millioner kroner til konsulentvirksomheden McKinsey & Co, som vi kender blandt andet fra GGGI-skandalen, hvor firmaet nåede at få udbetalt cirka 25 millioner kroner for konsulentarbejde.

Corydon tænker ideologisk som en chefanalytiker i Jyske Bank.

McKinsey & Co skal komme med anbefalinger til udbud af personlig pleje af ældre, genoptræning og drift af ældreboliger, dagtilbud til børnehaver og vuggestuer samt hjælp til udsatte unge, voksne og handicappede..

Corydon argumenterer for sund økonomisk fornuft som en kommis i en købmandsbutik, men tænker ideologisk som en chefanalytiker i Jyske Bank.

Et eksempel. Hvorfor skulle det gule sygesikringsbevis ellers nedgraderes til det blå? Den forsikring der lå i det gule kort, hvis man blev syg i Europa, kostede statens 80 millioner kroner om året. Det er 14 kroner og 27 øre til hver af os. Hvis argumentet er økonomi, har Finansministeriet så undersøgt, om forsikringsbranchen er klar med årsrejseforsikringer, der bliver mindre end dette beløb?

Vi kan roligt regne med, at det bliver dyrere forsikringer – 10 gange er mere sandsynligt end dobbelt så dyrt. Forsikringsbranchen skal tjene på det og en sværm af eksperter skal udrede den ene sag efter den anden. Mange af os kommer i uføre i et uoverskueligt sundhedsmarked, der er forskelligt i alle lande.

Livsnerver skal tilhøre fællesskabet

Et andet eksempel. Staten solgte i 1997/98 Tele Danmark, der blev til TDC, for at skabe mere konkurrence. Men, vi har fiber og er nu bundet til TDC´s monopol. Der er ingen andre udbydere af tv-pakker end TDC.

Vores livsnerver i form af kommunikationsnetværk, energi og offentlig service bliver afhændet til hedefonde og obskure finansieringsbanker, som er totalt ligeglade med udviklingen af vores samfund. En vis styring via udbud og lovgivning sker kun med det yderste af neglene.

Sådan tager de blå socialdemokrater essentielle ressourcer og opgaver ud af det demokratiske rum. Dynamikken går fløjten og vi mister potentialerne i deres proaktive og komplekse samspil i samfundet.