"Jeg kan ikke få alle problemer til at forsvinde, men du kan være sikker på, at jeg vil passe på det Danmark, du kender.” Da jeg hørte dette konserverende budskab i statsministerens nytårstale og bagefter så det på stationerne, trængte et billede af en gammel eddikeflaske med to tegnede agurker sig frem i mit hoved: "Du lod dig ej sylte i Heidelberg Lager, derfor, lille ven, er du skrumpen og mager."

Det nye år står på eddikekur. Man skal jo tage det sure med det søde, og yde før vi kan nyde, og gøre vores pligter før vi har rettigheder. Sådan er der mange simple, vildvoksende logiske figurer i den aktuelle parlamentariske arena. 

Ifølge forsker Ove Kaj Pedersen befinder vi os i ”overgangen fra velfærdsstat til konkurrencestat”. Det er en melodi, finansminister Bjarne Corydon sang med på, da han lagde Socialdemokraterne på konkurrencestatens position. Konkurrencen er præmissen for snart alt. Og for statens nye ledelseskoncept God Arbejdsgiver Adfærd.

Det er en udmøntning af regeringens tillidsreform, som er udarbejdet i et samarbejde mellem Moderniseringsstyrelsen og det multinationale konsulentfirma McKinsey & Company. Det er en kogebog for nye boller på suppen for 185.000 ansatte lærere, politifolk, embedsmænd over hele landet. Det, McKinsey & Corydon sætter i søen, ligner til forveksling den ’new public management’, som har været med til at drukne de ansatte i stat og kommuner i mistillid, kontrol, bureaukrati og pseudoledelse. 

Kampen om billedet er afgørende. Hvordan ser et socialistisk Danmark – som vi ikke kender – ud?

Målbilledet er tryllestaven i God Arbejdsgiver Adfærd. Mål og ydelse vurderes en gang om året i forhold til afdeling og den enkelte medarbejder. Klare mål og så måle og veje gennem løbende resultatmålinger. Et af problemerne er, at metoden er hentet i private koncerner, der producerer og sælger varer. Det er ret enkelt: ’Vi skal sælge 100.000 i år og 130.000 næste år plus finde på én ny ting. 

Offentlige systemer er mere omfattende end virksomheder, som agerer på forholdsvis snævre felter. Kommuner og stat er en del af det komplekse samfund, som de agerer i. For at kunne agere og udfolde sig er den demokratiske symbiose essentiel. Det er langt mere raffineret end Corydons målbillede: ”Fokus på om vi rent faktisk leverer varen til borgerne”.

Nogle skal have mere, andre mindre. Det må være det, God Arbejdsgiver Adfærd går ud på. Der bliver i al fald ikke flere lønkroner. Målet er, at OK15 understøtter en ’ansvarlig økonomisk politik’. Corydon maner til betydelig løntilbageholdenhed, fordi det er "en central udfordring, at den statslige lønudvikling er løbet fra den private til skade for konkurrenceevnen."

Det er dét Danmark, vi kender, og som vi vil lave om. En offensiv kræver billeder – hvor vil vi hen? Kampen om billedet er afgørende. Hvordan ser et socialistisk Danmark – som vi ikke kender – ud?