De aktie- og børsstyrede virksomheder får stadig kortere tidshorisont. Hvorfor vente, hvis der er gevinst ved at handle kortsigtet? Jo mere turbulens der er i den finansialiserede økonomi, jo større er mulighederne for at udnytte forskellene. Økonomi på ecstasy.

Fremtiden bliver brændt af og omsat i hurtig profit. Hvad nu hvis man tænkte længere og tænkte samfund?

De belastede have er afgørende i menneskets liv, i klodens økosystemer. Regeringen vil nu lempe miljølovene for at fremme flere og større havbrug. De flydende bure er et eksempel på konflikten mellem den kortsigtede profit og den langsigtede negative konsekvens. Den unaturlige og stationære koncentration af fisk vil føre til skadelige udledninger til havet.

Havene og dets rige økosystemer er fra det korte perspektiv blot en ressource. For eksempel ender over 60 procent af de fisk, danske trawlere og notbåde lander, som industrifisk. Danmark er verdens største producent af fiskemel til foder for grise, fjerkræ, kæledyr og andre fisk.

På jorden er det samme historie. Med 62 procent af Danmarks areal opdyrket. I Europa er gennemsnittet 25 procent. Blot 9 procent af arealet bliver brugt til menneskeføde i form af korn, kartofler, sukkerroer og grøntsager. Det meste af resten er til dyrefoder. Alt for vores grise!

Hurtigere og større er den vision, Landbrug & Fødevarer dyrker. Randzoner bliver rullet tilbage. Pesticider og gødningen bliver lystigt spredt over de mere og mere nedkørte og udpinte agre, mens svinebestanden fodres med penicillin og i øvrigt er en stadig større trussel mod folkesundheden på grund af MRSA. Det sorgløse liv på landet. Fra Axelborg er Landbrug & Fødevarers fortælling om livet på landet sorgløs.

Regeringen er ved at lande en revideret Nordsøaftale med Dansk Undergrunds Consortium med Mærsk, Shell og Chevron. Selskaberne ønsker skatterabat for milliarder, og de får den. Det er deres betingelse for at ville investere 30 milliarder i at forny Tyrafeltet. Regeringen deler gaver ud, uden at offentligheden kan få indsigt i økonomien bag aftalen. Hvor meget tjener olieselskaberne egentlig? 

Meget sættes over styr her. For det første det grundlæggende princip om reel offentlighed i forvaltningen. Og for det andet ville det nok være klogt at lade olien blive liggende. Hvis blot Paris-aftalens målsætninger om udledning af CO2 skal holdes, skal hovedparten af de kendte fossile brændsler bliver i jorden, (DUC mener jo angiveligt også, at det er en skidt forretning). Desværre er holdningen: Lad os se at få det brændt af i tide!

Klimaændringerne får havvandet til at stige. Prognoserne bliver mere og mere voldsomme, i takt med at indsigten i de komplekse økosystemer vokser. Hvor langt tænker Københavns Kommune egentlig, når der bliver bygget som død og helvede ved og i havnen? Når man laver byer, må perspektivet være flere hundrede år.

Flere scenarier peger på mindst fire meter havstigning, hvis blot 2 grader-målet fra Paris bliver holdt. Hvis det er 4 grader, er det nærmere otte meter. Dertil 3,5 meter stormflod og en landsænkning. Developerne tjener hurtige penge. Ingen ved, hvor stor den regning, der bliver efterladt til københavnerne, bliver? Alligevel er der fest i København.

Fremtiden bliver brændt af og omsat i hurtig profit. Hvad nu hvis man tænkte længere og tænkte samfund? Fremtiden bør – igen – blive et stort politisk spørgsmål.