"Det 21. århundrede er miljøets, iværksætternes og fællesskabets århundrede." Sådan indleder Alternativet det første udkast til et program. På de 63 sider myldrer det med gode betragtninger og forslag, som er til behandling på partiets generalforsamling lørdag.

"Lappeløsningernes tid er forbi. Det er ikke længere nok med småjusteringer og symptombehandling." Sådan! Men dybe systemiske ændringer?

Alternativet kritiserer neoliberalismen, men ikke kapitalismen.

Alternativet kritiserer neoliberalismen, men ikke kapitalismen. Først og fremmest er partiet optaget af miljø: "Den nuværende vækstideologi fører os direkte ud over miljøkanten."

Ja – økosystemerne er pressede. Men det fundamentale problem er den kapitalistiske økonomi, hvor neoliberalismen er styreformen i den permanente tilstand af kriser, som systemet befinder sig i.

Det afhjælpes ikke blot ved et "økonomisk kredsløb, der begrænser grådig og ufrugtbar spekulation og i stedet øger bæredygtige investeringer og økonomisk lighed." Alternativets fundamentale svaghed er, at partiet ikke tager afsæt i de mekanismer, som driver vores samfund. Man kommer ikke uden om at gribe ind i den private ejendomsret og i magtfordelingen i samfundet.

Det rækker jo ikke så langt, når Alternativet vil "arbejde hårdt for at ændre de økonomiske strukturer, så det bliver attraktivt for både virksomheder og forbrugere at træffe økonomisk bæredygtige valg."

Det er jo også naivt at afvikle vækstøkonomien, men ikke kapitalismen, når vi ved, at vækst i en kapitalistisk økonomi er fundamental. Når der ikke er vækst, er der en depression som i 1930'erne, og det giver andre problemer.

Alternativet vil tilføje en ny dimension til kapitalismen, fordi samfundet er "nødt til at arbejde sammen på tværs af de tre klassiske samfundssektorer og samtidig understøtte udviklingen af en ny fjerde samfundssektor." Det lægger vægt på socialøkonomiske initiativer samt nye andels- og kooperative virksomheder og trækker paralleller til det 19. århundrede, "hvor social opfindsomhed var i højsædet", som dette hedder. Og: "Måske er vi nu vidner til andels- og kooperationsbevægelsens genfødsel? Det håber Alternativet, og det vil vi arbejde for."

Dengang var de utopiske socialistiske eksperimenter, andelsbevægelse og kooperationer. De blev sat i værk ud fra et tidligt erkendt behov for et alternativ til kapitalismen, der allerede havde vist, hvad den som samfundsbærende og -destruerende system ville føre med sig.

Der er mange af de egentlig fornuftige greb, som Alternativet har skrevet ind i programmet, der bærer præg af de kreative lags søgen efter en nøglerolle – her i iværksætternes århundrede – mellem samfundets hovedklasser. På den ene side monopolerne med de store penge og global magt. På den anden arbejderklassen inden for fremstilling og service, der producerer og reproducerer byen. Man mærker projektlederkulturen fra de sidste ti til 20 år.

Flere af Alternativets forslag kunne stå i et program for et socialistisk samfund. Men programmet er netop lappeløsninger baseret på naive forestillinger om en anden kultur i det økonomiske og politiske system.