Demokrati, social retfærdighed og følsomhed over for økosystemerne kan kun være baseret på indsigt. Helhjertet at søge mod viden og fakta burde være essentielt i alt det politiske. Et af ofrene i det generelle krisekompleks er netop denne viden. 

Sidste weekend marcherede 5000 i København og i flere hundrede andre byer i verden i gaderne. Peoples Climate March var et slag for faktabaseret klimapolitik og social retfærdighed. 

En fortsat insisteren på indsigten er en vej til politisk systemforandring, der kan ophæve kriserne.

Et af faktabenægternes foretrukne våben er tal. Kvalitative spørgsmål og klassebundne problemer bliver reduceret til historieløse kvantitative forhold.

For eksempel: Hvad koster vi? Finansministeriet kunne fortælle, at ikke-vestlige indvandrere kostede statskassen 33 milliarder kroner i 2014. Ifølge regnestykket bidrog danskerne med 56 milliarder kroner om året. 

Tallene blev brugt til at forstærke de negative toner i den såkaldte indvandrerdebat. Folketingets formand Pia Kjærsgaard noterede: "Det er rigtig mange penge er hældt ud i kloakken". Her tænkes nu ikke på de mellem 50 til 200 milliarder kroner, der er gemt i skattely, men på 'dem', de uønskede.

Da tallene blev gået efter i sømmene, ændrede billedet sig. For det første havde den tidligere regering netop for det år fremrykket beskatning af kapitalpension, hvilket gav staten en ekstraordinær indtægt på 75 milliarder kroner. Nettoresultatet er så i stedet, at danskerne kostede 17 milliarder kroner i 2014. 

Sidste fredag blev der indgået en politisk aftale, der giver los for 7,5 gange mere af nogle typer kemirester i grundvandet. Landbrugets grænseværdier er igen blevet flyttet. Partierne bag aftalen – regeringen, Dansk Folkeparti, SF, Socialdemokratiet og De Radikale – hævder, at trods lempelsen vil Danmark have en "høj beskyttelse af grundvandet, som ikke gælder resten af EU". Miljøstyrelsen har lagt hovedet på blokken og fastholder, at lempelserne ikke vil ændre beskyttelsen af grundvandet. 

Grænseværdier er politiske og opstår som følge af behov: Borgernes eller det industrielle landbrugs? Her bliver det generelle pres på flora, fauna og grundvand øget, fordi mere og mere ukrudt på markerne bliver resistent over for de kendte sprøjtemidler. Ukrudtet har flyttet sine egne grænseværdier! Landbruget og det agroindustrielle kompleks svarer igen med ny kemi. Dette burde være en diskussion om vores samkvem med økosystemerne.

Forleden var der høring i Miljø- og Fødevareudvalget om konsekvenserne af etablering af flere havbrug, der vil føre til 800 tons ekstra kvælstofudledning i Kattegat. Eksperter blev hidkaldt. En af dem, professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet, der er en førende ekspert i havmiljø, fik dog aflyst sin deltagelse af blå blok. Også eksperter håndplukkes politisk. 

Til gengæld har 4500 borgere på Djursland skrevet under på en protest mod etableringen af havbrug. Eksperter søger viden teoretisk og analytisk. Folk, der må leve med konsekvenserne af politiske beslutninger, har ofte en lang hukommelse tilsat sund skepsis, der gør dem indsigtsfulde i forhold til deres miljø og over for magthavernes manipulationer.

Mens samfundenes kriser forstærkes af de magtfulde faktabenægtere, er en fortsat insisteren på indsigten en vej til en politisk systemforandring, der kan ophæve kriserne.