Hvad er det for et samfund, vi gerne vil have? Det er der nok en del, der tænker på. Men af en eller anden grund er der ikke så mange, der taler om det. Alt for lidt, også venstrefløjen.

Det regeringsbærende Danmark, økonomparnasset og medierne er alle enige om, at fremtiden er noget, der bliver bestemt af, hvordan vi kan klare os i den globale konkurrence. Det er kortsigtet og dumt. Den økonomiske, humane og økologiske krise stortrives på det spor.

Hvordan vi vil leve vores liv, udvikle vores behov og udfolde os som mennesker? Vi har jo mange muligheder, hvis vi leder efter dem. For eksempel fisk og samfund. 

Fiskekvoter bliver tildelt til nationalstaterne af EU. De er begrundet med, at en regulering er rigtig for at undgå overfiskning. Men kvoterne er også et led i en markedsførelse af naturressourcer. Kvoterne er blevet big business. I 2003 og 2006 besluttede Folketinget tilmed, at der kunne handles med kvoter. For få år siden kunne Jyllands-Posten berette, at en trawler fra Hirtshals havde kvoter til en værdi på en milliard kroner. De otte største skibe med kvoter for 4,8 milliarder kroner.

Det er havkapitalisme. Konsekvensen har været en deformering af fiskeriet og massedød blandt fiskekuttere, fordi fiskerne sælger deres kvoter og stopper. Den udvikling, landbruget er gennemgået på 50 år, har taget seks til syv år i fiskeriet. Kun få eller ingen fiskere er tilbage i de mindre havne.

Vi har 7300 kilometer kyst! Hvilken rigdom.

Landbruget er et trist spor at følge. 80 procent af det dyrkede areal bliver brugt til dyrefoder. 10 procent til menneskefoder. Den danske fiskeflåde lander årligt cirka én million ton fisk, det er knap 25 procent af fangsten i EU. (Norge og Island fanger dog mere.) Værdien af den landede fisk i Danmark er syv procent af den samlede værdi i EU. Industrifisk, især tobis, til dyrefoder.

Som om det ikke er nok, har EU-kommissionen vedtaget en forordning for nylig, som tillader fiskeproducenter at bruge forarbejdede animalske proteiner til i fiskefarme. Det ville være et prisværdigt politisk initiativ at tage afsæt i vores landskaber af biotoper, hvor have, fjorde og vandløb er afgørende. Zonen mellem land og vand har igennem hele vores historie være livgivende og et økonomiske potentiale. Vi har 7300 kilometer kyst! Hvilken rigdom.

Fiskebestandene – især torsk og rødspætter – har det godt. Kvoterne bliver nok sat op. Intet ville være mere naturligt end at give kvoterne til kystfiskerne. Det kunne give flere jobs på søen og til forarbejdning og distribution. Man kunne lave kooperativer og fødekæder. Der ville også være flere – friske og sunde – fisk til os.

Det ville være noget, som alle i både udkanter og større byer kan forstå. Tænk selv videre, og udvid til landbruget. Hvorfor så ikke også tale om det og udvikle reformerne? Det giver så god mening at tænke langsigtet og på samfundet. Hvordan strukturerer vi det, så det blive en medspiller for os?

Hvordan ville vi forholde og til vores kyster og fiskemuligheder i et socialistisk Danmark? Ladeporten er åben….